Smart Parat Svar

Smart Parat Svar 2022 - Den landsdækkende læsequiz for 6.klasser

Quizzen er et samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen og landets børnebiblioteker. Quizzen er en holdkonkurrence med 5 deltagere fra hver klasse, der kan supplere hinanden og samarbejde om at finde de rigtige svar. Formålet er at sætte fokus på læsning og læselyst.

Quizzen tager udgangspunkt i et bredt udsnit af skøn- og faglitteratur. Der dystes i kategorier som politik, tegneserier, musik, computerspil, mytologi, sport og lignende.

Invitationen til Smart Parat Svar udsendes til alle skolerne i begyndelsen af juni måned.

Smart Parat Svar 2022/2023:

Onsdag den 21. september 2022 - Tilmeldingsfrist for skolerne.

Onsdag den 7. december 2022 afholdes den lokale konkurrence i Smart Parat Svar på Hjørring Bibliotek.

Onsdag den 11. januar 2023 afholdes den regionale quiz på Aalborg Bibliotek

Onsdag den 1. februar 2023 afholdes finalen i Smart Parat Svar. Her kåres vinderklassen til "Danmarks klogeste 6.klasse" og vinder 10.000 kr. til klassen.

 Spil gerne med selv! Du kan finde Kahoots og en light-udgave af quizzen fra 2020 på smartparatsvar.dk