
Poul Duedahl
Om dette arrangement
Tid
19:00
Pris:
80 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat
Aflyst! Poul Duedahl: Afvigernes ø
22.11.23
Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønsket i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af?
Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø.
Staten købte Livø i Limfjorden og indrettede i 1911 en isolationsanstalt, som frem til 1961 husede i alt 743 såkaldt ”kriminelle, asociale og moralsk åndssvage” mænd.
Historien om Livø Anstalten er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie.
Fortællingen om, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere og fortællingen om et samfund i samfundet og dets skæbner, hvoraf én siden blev far til den danske statsminister Poul Nyrup Rasmussen.
Aftenens foredragsholder er historieprofessor Poul Duedahl, som er medforfatter til bogen ”Afvigernes ø”.
Tags