Thomas Blachman
Thomas Blachman

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:30
Pris:
75 kr.
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

Min ordblindhed er Guds gave - Foredrag med Thomas Blachman

14.10.21
Om et liv med ordblindhed og om ordblindhed og talent.

“I dag ser jeg min ordblindhed som en Guds gave, der har gjort mig genial. Men jeg voksede op i al ensomhed gennem ti år i folkeskolen, mens jeg sad og kiggede i de her bøger.” Sådan har musiker og X-factordommer Thomas Blachman fortalt om sin ordblindhed i et interview til BT.  

Blachman voksede op som ordblind i en tid, hvor fænomenet ikke særligt tit blev opdaget eller taget hånd om. Han skiftede skole to gange, men er ikke bitter over det, for han mener, at ordblindheden netop får ham til at opfatte verden på en anden måde, der styrker kreativiteten: “Jeg kan ikke iagttage en tekst, uden at jeg får vanvittige ideer i hovedet. Det er en måde at idégenerere på, og for mig har det været en fantastisk skæbne og har givet mig et helt andet liv, end de fleste andre får.” 

Blachmans kreativitet har ført ham til et succesfuldt liv inden for musikken – som konservatorieuddannet trommeslager, producer, pladeselskabsejer og ikke mindst som landskendt tv-dommer i programmet X-Factor.

Til foredraget her fortæller han om et liv med ordblindhed og om ordblindhed og talent. Kom og hør den berømte hurtigsnakker, som altid er garant for tankevækkende vinkler, sjove historier og provokerende pointer! 

Arrangeret i samarbejde med HF&VUC NORD og AOF Hjørring.

OBS: Ny dato! Arrangementet var oprindeligt planlagt til d. 13. oktober, men er flyttet til torsdag d. 14. oktober.

Tags