Den, der lever stille - filmplakat fra Nordisk Film
Den, der lever stille - filmplakat fra Nordisk Film

Om dette arrangement

Tid
16:00
Pris:
Gratis
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Bogcafé: Leonora Christina Skovs filmaktuelle ”Den, der lever stille”

28.03.23
Lone Due Bak, Maria Billingsøe og Lene Høg fra Hjørring Bibliotek fortæller om forskellige temaer i bogen og lægger op til cafésnak om temaerne.

I 2018 udgav Leonora Christina Skov den selvbiografiske roman ”Den, der lever stille”, hvor hun skildrer sin opvækst hos et forældrepar, der vægter normen højere end lykken.

Bogen er en stærk fortælling om håb og higen efter en mors kærlighed langt ind i døden. Den har fået flere priser, lå længe på bestsellerlisten og er nu blevet filmatiseret af Puk Grasten med premiere 30. marts. 

Til bogcaféen fortæller Lone Due Bak, Maria Billingsøe og Lene Høg fra Hjørring Bibliotek om forskellige temaer i bogen og lægger op til cafésnak om temaerne.

Du behøver ikke at have læst bogen for at kunne deltage.

Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding. 

Om filmen ”Den, der lever stille”

DEN, DER LEVER STILLE er en intens og medrivende filmatisering frit efter Leonora Christina Skovs prisvindende bestseller. 

Det er fortællingen om forfatteren Leonora, der efter en dysfunktionel opvækst mister kontakten til sine forældre. Da Leonora på landsdækkende tv finder ud af, at hendes mor er kommet på hospice, bliver hun suget ind i et virvar af følelser og barndomsminder, som får hende til at tvivle på, hvad der er virkelighed og fantasi… 

Instruktør Puk Grasten har skrevet og instrueret filmen, som ifølge Leonora Christina Skov selv er en unik filmisk tilføjelse til læseoplevelsen: ”Puk Grasten har omskabt historien og universet til et nyt, originalt værk, og det kan jeg kun bifalde. Jeg synes oprigtigt, at den film er en ekstraordinær bedrift og fuldstændig tro mod de grundfølelser, som jeg om nogen kender.” 

I hovedrollerne ses Jens Albinus som Faderen, Sarah Boberg som Moderen og Frederikke Dahl Hansen som Leonora. 

Tekst om filmen: Pressetekst fra Nordisk Film.

Se filmtraileren her:

Den, Der Lever Stille | Trailer

Materialer