
Om dette arrangement
Optakt til Ordkraft: Foredrag med forfatter Elsebeth Dissing
”Tobakspigerne – En by, en tid, en skandale” er en historie om ulighed, sammenspisthed og kamp om retfærdighed.
Vi befinder os i Aalborg, tiden er 1956 til 1960. Byen rystes – fra arbejderkvartererne til borgerskab og overklasse – da et dødt spædbarn bliver fundet i fjorden, en stuepige forsvinder, og en af byens fremmeste mænd dukker op på rygtebørsen.
Romanen følger flere af personerne fra Dissings forrige roman ”Tjenerindens døtre” ind i den tid, hvor det danske samfund for alvor begynder at ændre sig. Opsvinget efter krigstid og rationeringer sætter ind. Kvinderne rykker i stort tal ud på arbejdsmarkedet og begynder at blande sig i mændenes privilegier. Banen kridtes op til et samfund med voksende velstand, nye familiemønstre, nye kønsroller.
På aftenen vil der også være en kort introduktion til selve Ordkraft, Ord- og Litteraturfestival, der foregår 13.-15. april 2023 i Aalborg.