5.til 6. klasse

Her finder du gode forslag til læsning for dig, der går i 5.til 6. klasse.

Hvilken bog skal vi vælge? Sjove
Sjove:

Aaron Reynolds: Rex Dexter og de stendøde kæledyr
En langt ude historie om drengen Rex, som brændende ønsker sig en hund. Men til sin fødselsdag får han ... en høne. Halvanden time efter er hønen kørt ned af en damptromle og Rex bliver hjemsøgt af døde dyr, som vil have hans hjælp. Sjov og bizar historie.

Karin Heurlin: Olgas hemmelige coronadagbog: min ærlige historie om dengang skolen lukkede og jeg fik nok af min egen familie
Det er ikke let at være Olga, når Danmark er ramt af Corona, og hele familien pludselig er hjemme hele tiden. For storesøster har kærestesorger, lillesøster blander sig i alt, og mor er bare dybt pinlig!

StineStregen: Myntes dagbog (bind 1-3)
I dagbogsform fortæller pigen Mynte ærligt og humoristisk om sin hverdag – og illustrerer med sine egne tegninger. Med forældre af 99 procent spelt, nærmest ingen venner og ingen smartphone er det en smule op ad bakke for Mynte. Men så starter en polsk pige i klassen.

Anders Matthesen: Ternet Ninja (bind 1-2)
Super sjov serie om drengen Aske og den lille, hævngerrige ninjadukke. Sammen bekæmper de mobbende skolekammerater og onde mænd og lærer begge noget om kærlighed, retfærdighed og tilgivelse.

Lån Rex Dexter og de stendøde kæledyr
Lån Olgas hemmelige Coronadagbog
Lån Myntes dagbog
Lån Ternet Ninja 

Hvilken bog skal vi vælge? Gaming

Gaming og SoMe:

Susanne Foldberg: Selfie Simon (bind 1-3)
Velskrevet og realistisk serie om drengen Simon, der drømmer om at blive YouTube-stjerne. Serien tager fat i emner som venskab, cybermobning, YouTube-challenges, pranks og gaming.

Lise Bidstrup: Vlog-pigerne (bind 1-3)
Lærke og Muna vil lave video-podcasts. De kalder sig Vlog-pigerne. De får følge af pigen Malle, og sammen kaster de sig ud i at interviewe, filme og klippe videoer.

Kasper Hoff: Gamerz (bind 1-8)
Gamerz fortæller historien om Timmo, Croxx, Princess, Ludo og Wizard, der tilsammen udgør klanen De Ukendte. Igennem seriens otte bind, kæmper de for at vinde det ultimative trofæ i computerspilsturneringen Galaxy.

Thilo: Cold blood coopers (bind 1-2)
En serie inspireret af det populære spilunivers Fortnite. Fans af spillet vil derfor hurtigt føle sig hjemme i bogens fortælling, der er tro mod spillet. Læseren skal træffe valg undervejs og er derfor med til at bestemme handlingen.

Lån Selfie Simon
Lån Vlog-pigerne
Lån Gamerz
Lån Cold blood coopers

Hvilken bog skal vi vælge? Gys

Gys og spænding:

Peter Krogholm: Hitman (bind 1-3)
Spændende og medrivende serie om drengen Andreas og pigen Sille. Begge skal de beslutte, om de ønsker at gå i familiens fodspor som lejemordere. En hæsblæsende serie fuld af gangstere, våben, hævn og moralske dilemmaer.

Nick Clausen: Dødt kød (bind 1-3)
De døde er vågnet, drevet af umættelig sult og på jagt efter frisk kød. Smitten breder sig som pesten, og intet står mellem de udøde og menneskeheden. Er det for sent at redde verden fra katastrofen? Zombieserie i 3 bind, som foregår over 3 døgn.

Jesper Wung-Sung: Guldfisken Glimmer
Glimmer var engang en glad, lille, ubekymret guldfisk, der svømmede rundt og smilede til sin ejer Maja. Men så en dag fik Maja en kæreste. En kæreste der slet ikke brød sig om Glimmer.

Kenneth Bøgh Andersen: Grimm 1-2: grumme eventyr genfortalt for gamle og unge
De grummeste af Brødrene Grimms eventyr genfortalt på en måde, så man kommer helt ind i historierne og ind i den verden, der var engang.

Lån Hitman
Lån Dødt kød
Lån Guldfisken Glimmer
Lån Grimm

Hvilken bog skal vi vælge? Hverdagshistorier

Hverdagshistorier:

Sara Ejersbo: Pigeliv (1-3)
Serie om veninderne Amanda, Josefine og Emma og de forviklinger og problemer, de løber ind i. En rigtig pigeserie om venskab, sociale medier, identitet og kærlighed.

Sara Ejersbo: Pigeliv Love (1-2)
Selvstændig fortsættelse af serien Pigeliv om veninderne Amanda, Josefine og Emma. I Pigeliv Love hører vi om spirende forelskelser og deraf følgende jalousi og misforståelser. En chicklitt-serie for de 10-14-årige.

Lars Daneskov: Pissemyre
En historie om venskab, forelskelse, kærestebreve og guitarer. Om at savne en mor, man ikke kan huske. Om at være en lille pissemyre, der langsomt bliver stærkere og lærer at løfte.

Sanne Munk Jensen: En dygtig havfrue
13-årige Stephanie går til havfruesvømning og vil bare være den bedste, så træneren Tare får øje for hende. Hun mangler bare en rigtig havfruehale. Hvorfor får Selina på holdet bare en?

Sabine Lemire: Mira (Tegneserie bind 1-4)
Tegneserie om pigen Mira og hendes sammenbragte, pinlige familie. En serie om familieliv, venskaber, forelskelser og den udfordrende vej ind i puberteten. Komplicerede problemstillinger, der behandles på en troværdig, humoristisk og fin måde.

Lån Pigeliv
Lån Pigeliv love
Lån Pissemyre
Lån En dygtig havfrue
Lån Mira

Hvilken bog skal vi vælge? Magi

Magi:

Mette Finderup: A.S.P.E. (bind 1-6)
Troldkvinden Erina har samlet fire forældreløse børn, som hun oplærer i de klassiske dyder til at blive en stærk og sammentømret eventyrgruppe. De fire venner bliver uden tvivl seje om nogle år, men først skal de lære hinanden bedre at kende, og de er stadig 'kun' børn, der kommer ud for måske lidt for vilde eventyr.

Nicole Boyle Rødtnes: Elverdans (bind 1-6)
Spændende serie om elversøstrene Ravna og Maise, som i en normal verden må skjule deres sande identitet.  Søstrene kæmper med savnet af deres mor, som er på flugt fra elverjægeren Marvis og med en spirende forelskelse, som er strengt forbud, da det kan afsløre, hvem de i virkeligheden er.

John August: Arlo Finch (bind 1-3)
Hæsblæsende og magisk trilogi om drengen Arlo Finch, der flytter til Colorado. Her får han nye venner, men kastes også ud i vilde og livsfarlige eventyr. Onde kræfter er nemlig ude efter Arlo.

Adam O: Den rustne verden (bind 1-3)
I en ikke så fjern fremtid er Danmark dækket af skrot, og folk bor på Grønland under en stor kuppel. Fire søskende skal besøge deres morfar i Sverige, men efter et flystyrt strander de i Danmark. Her møder de den venlige minerobot, der hjælper dem. Undervejs mod Sverige må de bruge al deres snilde og kløgt for at overleve.

Lån A.S.P.E.
Lån Elverdans
Lån Arlo Finch
Lån Den rustne verden

Hvilken bog skal vi vælge? Dyr

Dyr:

Sebastian Klein: Sebastians store quiz om dyr (bind 1-2)
Dette er bøgerne alle dyrenørder, små som store, har ventet på; to quiz-bøger af Sebastian Klein, hvor du kan afprøve din viden i et bredt felt af kategorier og suge til dig på de områder du ikke vidste så meget om. Timevis af sjov og læring, alene eller sammen med venner og familie.

Mette Vedsø: Hest horse Pferd cheval love
Naja er hestepige med stort H. Men det kan være svært, når ens bedste veninde pludselig begynder at interessere sig for andre ting. Og hvad så? Leger lige børn virkelig bedst eller stikker et venskab dybere end som så?
Fortsættes i “Liv life Leben vie love” af samme forfatter.

Katrina Charman: Hos Poppy (bind 1-2)
Pigen Isla er helt vild med katte, men hun må ikke få én for sin mor, som arbejder på en dyreklinik. En dag bliver en herreløs kat indleveret på dyreklinikken, og Isla får lov til at tage den med hjem, indtil de finder ejeren. Det bliver starten på en hel masse katte i huset og en plan om en kattecafé.

Lån Sebastians store quiz om dyr
Lån Hest horse Pferd cheval love
Lån Liv life Leben vie love
Lån Hos Poppy