Lene Høg og Bo Gerner Nielsen
Lene Høg og Bo Gerner Nielsen

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 17:00
Pris:
Gratis
Målgruppe
For voksne
Litteratur

AFLYST! Bogcafé om Grønlands nye stemme

07.02.22
Læseoplevelser er for dig, der gerne vil dykke ned i en aktuel bog sammen med andre og gå i dybden med den.  

Lene Høg og Bo Gerner Nielsen fra Hjørring Bibliotekerne deler en læseoplevelse og inviterer dig med ind i snakken. Det er en fordel at have læst eller lyttet til bogen på forhånd, men du er også velkommen til at bruge Læseoplevelser som inspiration til nye bøger. 

Nordisk Råds Litteraturpris

”Grønlands nye stemme” er hun blevet kaldt – Niviaq Korneliussen, som i 2021 modtog Nordisk Råds Litteraturpris for sin roman ”Blomsterdalen”. ”Blomsterdalen” er en både poetisk og rå fortælling om unge i Grønland, om selvmord og mistrivsel og om kærlighed og fællesskab.

Da Niviaq Korneliussen i november måned modtog den prestigefulde Nordisk Råds Litteraturpris i Skuespilhuset i København, holdt hun en stærk, rørende – og vred – pristale. Hun er nemlig virkelig vred og frustreret over, hvor mange helt unge grønlændere, der drives til selvmord og – ifølge forfatteren – bliver svigtet af systemet og landets politikere. ”Blomsterdalen” fortæller historien om en ung, grønlandsk kvinde med livet foran sig: Nyforelsket og netop startet på at studere i Danmark, men allerede fra starten, kan vi mærke som læsere, tiltrukket af undergang og mismod. En tiltrækning, der forstærkes af, at mange unge omkring hende begår selvmord, uden at der bliver talt om det eller gjort noget ved det. Men romanen er ikke kun mismod og undergang, den er også en smuk historie om lidenskabelig kærlighed mellem to kvinder, om et dragende og betagende Grønland og om at være ung i dagens Danmark og Grønland.

Se hele den rørende takketale her.

Læs forfatterportrættet af Niviaq Korneliussen på Forfatterweb.

Arrangementet er gratis, men du SKAL bestille billet for at deltage.

Materialer