Naturmødet 2022
Naturmødet 2022

Biblioteket på Naturmødet

02.05.22
Mød dit bibliotek på Naturmødet 2022

Snart fylder Naturmødet igen Hirtshals med spændende debatter, sjove aktiviteter og tankevækkende oplevelser.
Hjørring Bibliotekerne er selvfølgelig med i dagene 19.-21. maj for at vise, hvilken rolle bogen og den gode fortælling kan spille i mødet med naturen.

Biblioteket på Naturmødet

Lyt og gå

Under overskriften ”Lyt og gå” byder vi på fire guidede gåture, hvor fokus er på at opleve natur og litteratur på en ny, spændende måde.
Vi går tur sammen og lytter til lydbøger undervejs fra eReolen, den fantastiske, digitale bogtjeneste, som alle har adgang til via deres lånerkort.
Turene findes i to formater: Slentretur og vandretur, alt efter hvor vant du er til at gå. Husk praktisk tøj, mobil og headset.

Vandring

  • Fredag kl. 13-14:
    Lyt og gå - slentretur
    Explore-scenen
     
  • Fredag kl. 15-16:
    Lyt og gå - vandretur
    Explore-scenen
     
  • Lørdag kl. 10-11:
    Lyt og gå - slentretur
    Explore-scenen
     
  • Lørdag kl. 12-13:
    Lyt og gå - vandretur
    Explore-scenen

Naturfortællinger – fortælling & fællesskab i naturen

Sammen med foreningen Jordforbindelsen sætter biblioteket fokus på, hvordan litteratur og natur kan gå hånd i hånd og gøre noget godt for både krop og sjæl. Katrine fra Jordforbindelsen og Lone fra Hjørring Bibliotekerne fortæller om deres samarbejde og syn på naturens helende virkning, der kan forstærkes af den gode fortælling. Efterfølgende byder de på en bålfortælling i området.

Naturfortælling

  • Fredag kl. 13-13.45
    Naturfortællinger
    Roots-scenen
     
  • Fredag kl. 14-15
    Bålfortællinger
    Explore-scenen

Udstilling ved Hirtshals Bibliotek

Ved Hirtshals Bibliotek viser vi plancher med den utroligt smukke fortælling, ”Kosmonaut”, tegnet af danske Anton Vinther. ”Kosmonaut” er en grafisk novelle om naturen. Den hylder langsomhed og eftertænksomhed og er en surrealistisk og drømmende oplevelse med udgangspunkt i birketræer, insekter og paddehatte. ”Kosmonaut” er en vandreudstilling, som vi har lånt fra Svendborg Bibliotek i anledning af Naturmødet.

Naturmødet 2022 - Kosmonaut-udstilling

Kosmonaut

  • Torsdag hele dagen
    Hirtshals Bibliotek
     
  • Fredag hele dagen
    Hirtshals Bibliotek
     
  • Lørdag hele dagen
    Hirtshals Bibliotek