Folkeafstemning om EU-forsvarsforbeholdet
Folkeafstemning
Den 1. juni skal danskerne stemme om at afskaffe det danske forsvarsforbehold.
I 1992 stemte vi nej til Maastrichttraktaten. Året efter blev der afholdt en ny folkeafstemning om traktaten med de forbehold, der blev forhandlet på plads i Edinburgh-afgørelsen; Retsforbeholdet, forsvarsforbeholdet, forbeholdet mod en fælles EU-valuta, Euroen, og forbeholdet mod et fælles europæisk statsborgerskab, der er gør at vi på disse punkter kan stå udenfor samarbejdet.
Den 6. marts bekendtgjorde statsminister Mette Frederiksen, på et pressemøde om krigen i Ukraine, at der d. 1. juni skulle afholdes en folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet, som en del af en større plan for at styrke Danmarks forsvar.
Få svar på dine spørgsmål om forsvarsforbeholdet
JA ELLER NEJ
Politisk debat om forsvarsforbeholdet onsdag d. 25. maj kl. 19 på Hjørring Bibliotek.
Hvad er forsvarsforbeholdet?
- Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.
- Danmark deltager således ikke i EU's militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede konfliktområder.
- Forsvarsforbeholdet blev til efter et dansk "nej" ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992.
- Juridisk kræver det ikke en folkeafstemning af afskaffe forsvarsforbeholdet, men der er er indgået en politisk aftale om ikke at tilslutte sig forsvarssamarbejdet uden en folkeafstemning.
- Danmark har desuden forbehold om euroen og dele af EU's retspolitik.
Kilde: Forsvarsministeriet