Jens Andersen vinder Læsernes bogpris for ‘Kim Larsen - mine unge år’
Jens Andersen vinder Læsernes bogpris for for ‘Kim Larsen - mine unge år’. Kim Larsen ta´r albummet ned, med billeder af tiden der skred og historier fra glemmebogen. Jens Andersen kigger med og tekst og tone smelter sammen som i Kims bedste sange.
Portrætkunstneren Jens Andersen gik i gang med at interviewe Kim Larsen i foråret 2018. De nåede til begyndelsen af Gasolintiden. Her slutter historien desværre, men vi får meget med. Fra 50'ernes København, venskaber, forelskelser, højskoleophold, første ægteskab og barn, dannelsen af Gasolin og hippietiden på 70'ernes Christianshavn.
Selvfølgelig skulle netop Jens Andersen skrive Larsens erindringer. Eller måske nærmere samle og strukturere dem, Larsen kunne jo selv. Jens Andersen er snarere pennefører, og man hører tydeligt Kims egen stemme gennem hele bogen.
Det er et meget personligt og fint portræt af en romantiker og fritænker, fra han kom flyvende med storken efter krigen til han fik masser af succes som forsanger i Danmarks mest populære rockorkester i begyndelsen af 70'erne.
Man kan høre Kim Larsen tale, når man læser bogen. Det er som at sidde med i køkkenet i Odense, og man kan jo selv skænke sig et glas portvin, mens man læser. Se blot her:
”Morfar kunne som sagt være ret så stivsindet. Min mor fortalte engang, at hun havde hørt min mormor sige, at når hun og morfar havde været i seng sammen, faldt han på knæ ved siden af sengen og bad Vorherre om tilgivelse. Det var tider, ikke? På den anden side, i dag er det sundhedsguder, vi beder om tilgivelse, bare der ryger et lillebitte stykke chokolade ned, så måske er der ikke voldsomt meget, der har forandret sig, når det kommer til stykket. Der er altid et eller andet, man ikke må, ikke?”
Der er sådan, vi kender Kim Larsen, en levende historiefortæller, altid med et lille hib til samfundet og ikke mindst sundhedstyranniet.
Særligt fine er tidsbillederne og fortællingerne fra Kim Larsens barndom i 50’ernes København med mor Eva, der ikke havde meget at rutte med, men var en kærlig klippe."Han var ikke ond, min far, han sørgede bare så dårligt for os, at da han forsvandt ud af mit liv, føltes det hverken som et tab eller savn." Sådan beskriver Kim Larsen forholdet til sin far, der forlod familien, da Kim var ganske lille. Kim havde derimod sin mor, broren Tore, vennerne fra gården og gaden, ikke mindst blodbroren Stage og alle fortællingerne fra morfarens bogreol.
Kim Larsens første og måske største kunstneriske oplevelse var filmen Odysseus med Kirk Douglas, som han så i sin yndlingsbiograf Nora på Nørrebro. I et brev som Kim Larsen skrev til sin mor, da han var flyttet fra sin første kone Mariann, beskriver han sig selv som "Storbyens Odysseus, der skider på autoriteterne og gør, hvad der passer ham og jager lykken som en Lykke-Per."
Den nostalgiske og romantiske længsel efter verden af i går er et gennemgående tema, når man læser Kim Larsens erindringer og lytter til hans musik, som på et litografi fra '1910':
'Den næste på mit billede
Er fyldt med romantik
Hun tænker altid på ham, som hun aldrig fik'.
’Om lidt er vi borte' er en af de titler, de fleste forbinder med Kim Larsen, det kom frem i forbindelse med hans bisættelse. Titlen er oprindelig fra en novellesamling af H.C. Branner. 'Kim Larsen - de unge år' blev en årets mest solgte hårde julegaver. I tilgift kan der investeres i H.C Branner, Frank Jæger, Tage Skou-Hansen, Ivan Malinowski, Lev Tolstoj, Henrik Pontoppidan eller en af Larsens mange andre litterære helte.
Oprindeligt skrevet af Barbara Rugholm Hessellund, Litteratursiden.