Naturmødet 2023
Naturmødet 2023

Naturmødet 2023

05.04.23
3 dage, 7 scener og et væld af spændende debatter og oplæg med naturen i fokus. Vi ses i Hirtshals 11.-13. maj 2023.

Naturmødet finder sted i Hirtshals over tre dage i maj måned.
Her mødes alle dem som elsker naturen, bruger den, interesserer sig for den, ved noget om den, bestemmer over den, lever eller spiser af den.
Eller som bare er nysgerrige og vil vide mere om den.

Naturmødet er gratis for gæster, og der er nok at opleve med debatter, workshops, koncerter og aktiviteter - alt sammen med naturen som fokus. 

Anette Prehn og Kristian Bisgaard

På Naturmødet kan du selvfølgelig også møde Hjørring Bibliotekerne til arrangementet "Jeppe Aakjær i nye klæder".
Her har sociolog, sangskriver og forfatter Anette Prehn været på "gådejagt" i Jeppe Aakjærs gamle breve, foredrag og erindringer og fundet stribevis af stærke og ukendte tekster.
Teksterne har Anette sat på vers og rim, og pianisten og komponist Kristian Bisgaard har sat skønne og fængende melodier til. Dem synger vi nogle af sammen.

Mellem fællessangene øser Anette af citater fra Aakjærs rige prosa, som hun er faldet over i forbindelse med sin skrivning af bogen.
Kom og vær med - og bliv overrasket over Aakjærs stærke aktualitet! 

Biblioteket på Naturmødet: Jeppe Aakjær i nye klæder

Materialer