Viki Munksgaard
Viki Munksgaard

En dag på Hjørring Bibliotek - Viki Munksgaards tegneserie

20.03.23
En tegneserie tegnet LIVE på biblioteket i Hjørring.

Den 10. december havde vi besøg af illustratoren Viki Munksgaard, til en live tegneserie-session på biblioteket i Hjørring. 
Temaet for tegningerne var ”En dag på Hjørring Bibliotek”, og i løbet af de fire timer Viki tegnede, fik hun lavet denne smukke tegneserie. 

Viki Munksgaard, som er professionel illustrator, tegnede den 10. december 2022 LIVE på Hjørring Bibliotek – ud fra overskriften ”En dag på Hjørring Bibliotek”.

Vikis streg er fabulerende, men figurativ, og stilen er udtryksfuld og farverig. Hun har en forkærlighed for små, skøre genstande, mystiske væsner og finurlige dyr og kredser tit om temaet ”glæde”. 

Denne stil kommer også særdeles flot til udtryk i denne tegneserie, der fokuserer på glæden ved, og begejstringen for bøger og biblioteker – og det røde bånd der løber gennem hele biblioteket, ser lidt anderledes ud end vanligt.

"En dag på Hjørring Bibliotek" er vores koncept hvor der tegnes en LIVE tegneserietegning.
I LIVE tegneserietegning har en række tegnere sagt ja til opgaven, og de sidder midt i biblioteket og tegner og som besøgende kan man samtidig følge med på en storskærm, når stregerne sættes.
Tegnerne lader sig inspirere af stemningen og omgivelserne og giver hver deres bud på hvordan "En dag på Hjørring Bibliotek" tager sig ud.
Viki  har nu færdiggjort sit værk og det flotte resultat præsenterer vi her: