
Fascinerende kortfilm
Livets svære spørgsmål er noget af det, som kortfilm ofte fokuserer på.
Kortfilm er i sagens natur forholdsvis komprimerede, men de bedste er stadig i stand til at få os til at reflektere over livets små og store valg. Forskellen på de to former er, at hvor kortfilmene fremstiller en fiktiv verden, så viser dokumentarerne konsekvenserne af menneskers virkelig valg.
De filmiske virkemidler anvendes oftest i koncentreret form, hvad enten det handler om hovedpersonens karaktertræk, handling, lydeffekter, billedvinkler, tempo eller underlægningsmusik. Og så handler kortfilm om at inddrage seeren og gøre denne til deltager frem for iagttager.
Hvis du har brug for en pause fra hjemmearbejdet. Så lad dig forundres og fascineres af de bedste frit tilgængelige kortfilm fra EKKO, Filmcentralen, Carl Th. Dreyers arkiv og Filmmaskinen.
EKKO
De bedste danske kortfilm lige nu! Danmark gør sig godt på kortfilmområdet. Vær opdateret på, hvad der sker i det danske filmlandskab. Opdag nye talenter eller se, hvordan etablerede instruktører udfolder sig i kortfilmens univers. Top 10 liste udvalgt af EKKO og stemt ind af læserne.
Det handler om først og fremmest om svære valg, men også om vidt forskellige emner som kærlighed, forhold mellem generationer, psykisk sygdom og hackere.
www.ekkofilm.dk/shortlist/
Filmcentralen
Her finder du mere end 300 film frit tilgængeligt. Det er et udvalg af danske kort-, dokumentar og animationsfilm. Så der er noget både for børn, unge og voksne.
filmcentralen.dk/alle
Carl Th. Dreyer
Dreyer er en legendarisk skikkelse i dansk film. Han var en af de første og havde gennem sin karriere både stor succes og stor fiasko. Så det er både et spændende bekendtskab og en del af den danske kulturarv. Ganske enkelt en unik samling af den verdensberømte Carl Th. Dreyers værker, man kan opleve her.
www.carlthdreyer.dk/carlthdreyer/galleri/film-og-filmklip
Lokalt
Filmmaskinen er et lokalt tilbud til unge i Nordjylland mellem 17 og 25 år. Her kan du finde kortfilm af unge, som producerer film fra bunden. Mange af filmene har været nomineret til store priser i hele verden og er også med på internationale filmfestivaler.
filmmaskinen.dk
Internationalt
Hvis ikke de danske kortfilm er nok, så bugner Internettet af kortfilm. Her er et lille udvalg af websites, hvor der er timevis af spændende indhold.
www.shortmoviedb.com
www.filmsshort.com
www.shortoftheweek.com
discover.film
nofilmschool.com/Best-Short-Films-of-All-Time-on-YouTube