
Hvad skal du læse i sommerferien?
Er du til krimi, til spænding, til kærlighed, til historie eller den aktuelle danske litteratur? Bibliotekets formidlere er trukket i sommertøjet og disker op med bogtips til din ferielæsning!
Lene anbefaler:
Jeg har valgt en håndfuld af bøger, der enten er topaktuelle, danske udgivelser (”Alt dette kunne du få”, ”BAR” og ”Kvinde kend din historie”), har en relevans for bibliotekets arrangementer i efteråret (”Pigesind/Kvindesind”) eller bare interesserer mig personligt for tiden (”Vi mødes i Brugsen”).
Josefine Klougart: Alt dette kunne du få
Kristian Ditlev Jensen: Vi mødes i Brugsen
Kristian Ditlev Jensen: Bar
Tove Ditlevsen: Pigesind/Kvindesind
Gry Jexen: Kvinde kend din historie
Tina anbefaler:
Tinas sommeranbefalinger falder i to kategorier: To barske men helt fantastiske og velskrevne krimier (og selv om man ikke tidligere har læst Stephen King- så lover jeg at denne er helt anderledes end de tidligere) samt de skønneste sommerbøger til hængekøjen- den slags hvor du føler dig hensat til Frankrig, Sverige eller noget helt tredje, og ønsker at bogen aldrig slutter fordi den er så skøn.
Liz Moore: Den lange, lysende flod
Frida Skybäck: Bogklubben ved verdens ende