Billede af bogforsider
Billede af bogforsider

Prisregn af romaner

27.12.22
Fik du læst årets prisvindende romaner? Få overblikket over de bøger, som er værd at lægge mærke til fra året, der gik.

Nordisk Råds Litteraturpris

Danmark havde to stærke kandidater nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris: Solvej Balle og Rakel Haslund-Gjerrild. Det blev Solvej Balles tidsbøjende og eminent eksperimenterende 'Om udregning af rumfang' der løb med prisen. Der er foreløbigt udkommet fire bøger i syvbindsværket Om udregning af rumfang.

Lån Solvej Balles bøger i serien 'Om udregning af rumfang'

Læs mere om Solvej Balle og nordisk Råds Litteraturpris 2022 

Rakel Haslund-Gjerrilds roman 'Adam i Paradis' er bestemt også værd at få fat i. Det er et sansemættet portræt af den aldrende kunstmaler Kristian Kristian Zahrtmanns længsler.

Lån Rakel Haslund-Gjerrilds roman 'Adam i Paradis'

Nobelprisen

Da det i efteråret blev afsløret at franske Annie Ernaux fil tildelt årets Nobelpris i litteratur, var vi mange, der jublede højt over denne anerkendelse af et forfatterskab, der skildrer både det nære og det svære i et menneskes liv. Utroskab, illegale aborter, lyst og skam samt et dybt greb ned i familiehistorien er bare nogle af de ingredienser, der krydrer Ernauxs gryderet af et stærkt forfatterskab. Oveni købet gik prisen i år for en gangs skyld til et forfatterskab, der er oversat til dansk. Romanen 'Hændelsen' er også filmatiseret. Du kan finde den på filmstriben og i bibliotekets filmsamling.

Lån Annie Ernauxs bøger

Læs mere om årets vinder af Nobelprisen i litteratur

DR Romanprisen 2022

Det blev Anne-Marie Vedsø Olesen, der i år modtog DR Romanprisen for romanen ’Vølvens vej – Snehild, der er første bind i serien om Vølvens vej. Bind to er allerede udkommet, så det er bare om at komme i gang.

Find serien 'Vølvens vej' på biblioteket

Læs mere om årets vinder af DR Romanprisen

Bogforums debutantpris

Debutantprisen, BogForums Debutantpris, er en litterær pris, som hvert år tildeles en debuterende skønlitterær forfatter. BogForums Debutantpris gik i år til Kristin Vego for novellesamlingen 'Se en sidste gang på alt smukt'.

Lån 'Se en sidste gang på alt smukt'  

Læs mere om årets vinder af BogForums Debutantpris

Edvard P prisen

Edvard P prisen uddeles hvert andet år for at anerkende nye danske forfattere. Det er biblioteksansatte fra hele landet, der har stemt om, hvem der skal vinde prisen. Det blev romandebutanten Johanne Mygind, der løb med hæderen for hendes livsbekræftende skildring af tre generationer af kvinder i romanen 'Kærlighedens år'. Titlen er hentet fra Trilles sang 'Hej søster' og sammen tager vi rejsen fra 1950'ernes pæne pige over Rødstrømpebevægelsens kamp for fri abort til nutidens nyskilte liv med delebørn og afgrundsdyb alenetid. 

Lån 'Kærlighedens år'

Læs mere om årets vinder af Edvard P prisen

Bedste danske bog i 20 år

I anledningen af Litteratursidens 20-års jubilæum inviterede de læserne til at pege på den bedste danske bog fra de seneste 20 år. Læserne stemte Leonora Christina Skovs selvbiografiske roman 'Den der lever stille' ind på førstepladsen.

Lån 'Den der lever stille'

Læs mere om vinderen af Litteratursidens 20 års bedste bog

Materialer