Børn med skoletasker på ryggen
Børn med skoletasker på ryggen

Skolestart

07.08.22
Skolestart efter sommerferien? For nogle børn er det et helt nyt kapitel. Men hvordan gør man egentlig? I disse bøger kan I sammen finde inspiration til det næste store kapitel i børnelivet: skolestart!

Skolestart er et stort og spændende kapitel i alle børns liv. For skolebarnet i 0. klasse venter der en ny hverdag, nye omgivelser og nye relationer. Hvordan føles det at starte i skole? Hvilke tanker går igennem hovedet? Er der sommerfugle i maven?

På biblioteket har vi masser af bøger om at starte i skole. De er gode at læse sammen og giver mulighed for at sætte ord på tankerne omkring skolestart og hvad der kommer til at ske.

3 udvalgte skolestartsbøger

Karen begynder endelig i skole

3. del af historien om Karen der endelig kan begynde i skole. Hun har set frem det til i to år og nu er dagen endelig kommet hvor det er Karens tur til at begynde i skole, men er hun nu også helt klar? For det er pludselig en anden form for glæde og nervøsitet der fylder hos Karen. Samtidig synes Karen ikke rigtig at der rent faktisk sker noget – de holder jo hele tiden frikvarter og lærer hinandens navne. Karen må lægge en plan. 

Har man læst de to første bøger i serien, ”Karen begynder ikke i skole” og ”Karen begynder næsten i skole”, er denne et klar must read. Nu har vi i spænding fulgt Karens tanker og følelser omkring skolestart, fra hun slet ikke ville, til at hun slet ikke kunne vente. Det er en troværdig historie som rigtig mange børn – og forældre vil kunne sætte sig ind. 

Man må ikke spise sine klassekammerater

Anderledes billedbog om at starte i skole. Rita Rex er en dinosaur og det bedste hun ved, er børn. Derfor bliver hun noget overrasket, da hun starter i skole og opdager at hendes nye klassekammerater er børn. Hun starter med at spise alle børnene … og får selvfølgelig skældud for det. Derefter har Rita det meget svært ved at få venner, lige indtil den dag en guldfisk er ved at spise Rita. Da går det op for Rita at det faktisk ikke er sport sjovt at blive spist.

”Man må ikke spise sine klassekammerater” har samme lunefulde humor som forfatterens andre bøger om bjørnen Boris, der får gæslinger. Illustrationerne underbygger den skrevne tekst rigtig godt og der er masser af detaljer man kan gå op opdagelse i. 

Hvordan begynder man i skole?

Har du et barn der er begyndt i skole efter sommerferien? Så er denne bog et must read for jer. I ”Hvordan begynder man i skole?” bliver vi som læsere guidet igennem en første skoledag, hvor alle eleverne bliver taget godt imod. Vi får vist hvordan skoler og skoledagen kan se ud med forskellige klasselokaler, frikvarter og leg. Der er små opgaver man kan løse sammen undervejs – fx om hvad der kan være i skoletaske eller hvordan den stol man skal sidde på, ser ud. 

Bogen er rigtig god til at besvare mange af de spørgsmål som de kommende skolebørn kan have og som forældrene måske kan have svært ved. Samtidig sætter den ord på at man skal huske at være søde ved hinanden og ikke holde nogen udenfor. 

Materialer