At vandre
vandre verbum
Bøjning -r, -de, -t
Udtale [ˈvɑndʁʌ]
Oprindelse fra middelnedertysk wanderen, af roden i vende
Betydninger:
- gå omkring eller hen til et sted, ofte forholdsvis langsomt
- gå en længere tur til fods (i naturen); rejse rundt til fods
- overført bevæge sig fra et sted til et andet; flytte sig
At vandre er fantastisk godt. Både for hovedet og for kroppen. Det kræver stort set ikke nogen færdigheder, og alle kan gøre det.
Det er bare at snøre skoene/støvlerne og sætte den ene fod foran den anden.
Især i denne besynderlige tid, hvor mange af os har brug for at komme ud, så giver vandring en god mulighed for at slippe bekymringerne lidt, se naturen og få motioneret.
Danmark er rigtig godt vandreland, og kan byde på kilometer efter kilometer af smukke vandreruter i skønne områder.
På den nyligt opdaterede
udinaturen.dk - Danmarks guide til natur- og friluftsoplevelser
er der myriader af vandretursforslag samt stort set alle tænkelige friluftsaktiviteter.
Alt sammen præsenteret pænt på kort.
Der er skrevet meget om at gå og vandre, og her præsenterer vi et lille udpluk om de mange forskellige sider at gå.
Der er guides, fodrejsebeskrivelser og personlige beretninger. Nogle af forfatterne går langt, nogle går over hele verden, nogle går for at klare hovedet, nogle for udfordringens skyld.
Fælles for dem alle er en passion for det at bevæge sig til fods.
Det er bare læse og at komme afsted.
Gå – så det nok.