iqbal farooq i krise
iqbal farooq i krise

Vinterbogen - gode og sjove seriebøger

22.01.19
Inspiration for læsere i 5.-6. klasse.

På listen her, har vi fundet en række gode bøger som passer til elever i 5.-6. klasse. Listen kan bruges som inspiration til den næste gode læseoplevelse, som du kan dele på Biblo.dk

Serien: Træhuleserien

Andy Griffiths
Forlag: Gyldendal 2016-2018
Fem bøger i "Træhuleserien" om Andy og Terry, der bor i verdens sejeste træhule, som f.eks. rummer en hajtank, deres eget pizzeria, et helt rum med Ninja-snegle, en raketdrevet gulerodskanon og meget mere. Eventyret om Andy og Terry handler også om en vigtig opgave, kidnapning, efterforskning, leg og ballade.
Bøgerne er fyldt med masser af s/h tegninger, så de er lette at læse.
Bind 1: En træhule på 13 etager
Bind 2: En endnu større træhule på 26 etager
Bind 3: En grotesk stor træhule på 39 etager
Bind 4: En nu-kan-den-da-ikke-blive-større træhule på 52 etager
Bind 5: En ikke-godkendt-af-byggetilsynet træhule på 65 etager (og som derfor skal rives ned!)

Serien: Drengen der fik ting i hovedet

Kasper Hoff
Forlag: Gyldendal 2017 & 2018.
Karl har af en eller anden grund altid fået ting i hovedet og går derfor med ishockeyhjelm. Dén dag han tager hjelmen af går alting galt. Senere bliver Karl ramt af en meteor, og hans hoved bliver magnetisk. Sammen med Ludvig flytter han til øen Sumbawaya, hvor befolkningen ikke kender til metal.
Bind 1: Drengen der fik ting i hovedet - "de mystiske øjne"
Bind 2: Drengen der fik ting i hovedet - "guld på hjernen"

Serien: Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot

Manu Sareen
Forlag: Carlsen 2015–2018.
Humoristisk fortælling om 13-årige Iqbal, der er ældste søn i en indisk indvandrerfamilie fra Blågårdsgade på Nørrebro i København. Serien handler om Iqbals familie, venner og alle de spændende og utrolige hændelser, som sker for beboerne på Nørrebro.
Bind 1: Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot
Bind 2: Iqbal Farooq og kronjuvelerne
Bind 3: Iqbal Farooq og den indiske superchip
Bind 4: Iqbal Farooq og julesvineriet
Bind 5: Iqbal Farooq på Bornholm
Bind 6: Iqbal Farooq og den jyske forbandelse
Bind 7: Iqbal Farooq og jagten på den lille havfrue
Bind 8: Iqbal Farooq i Indien
Bind 9: Iqbal Farooq og den hemmelige ismaskine
Bind 10: Iqbal Farooq i krise

Serien: Karmaboy

Jacob Riising
Forlag: Carlsen 2015–2018
En super sjov serie om venskaber og superhelte omkring Skovlunde Bytorv. Byens nye superhelt Karmaboy er fast besluttet på at redde det gamle torv mod kometer, hundelort, atomaffald og andre farer.
Bind 1: Karmaboy - kometen og den onde numsekløe
Bind 2: Karmaboy - sultanen af Dillermann
Bind 3: Karmaboy - operation hundepølse
Bind 4: Karmaboy - klokkeværk og kvindelejr

Serien: Mugge

Mikael Wulff
Forlag: Gyldendal, 2017 & 2018.
Mugge er verdens lykkeligste dreng, indtil hans forældre går fra hinanden. Så planlægger han at bruge den kommende vejfest til at føre sine forældre sammen igen. Den nyeste bog i serien handler om Mugges hjernetest samt andre sjove ting som flyvende blå grise på Düsseldort Allé, Amazonas i baghaven og skole-OL  imellem "Solsikken" og "Killer Instinct School System".
Bind 1: Mugge og vejfesten
Bind 2: Mugge og hans mærkelige hjerne

Materialer