
Vinterbogen - Sport
På listen her, har vi fundet en række gode bøger som passer til elever i 1.-2. klasse. Listen kan bruges som inspiration til den næste gode læseoplevelse, som du kan dele på Biblo.dk.
Serie: Jeppe
Jørn Jensen
Forlag: Elysion 2016-2018
Der er tolv bøger om drengen Jeppe, der spiller fodbold. Bøgerne har lix 5 og lettal 13-15. Jeppe bøgerne handler om drenge og fodbold, og alle mulige aspekter ved fodbold. I første bog skal Jeppes hold have nye trøjer, og Jeppe håber på at få nummer 10.
Bind 1: Jeppe scorer hat-trick
Bind 2: Jeppe laver en tunnel
Bind 3: Jeppes nye finte
Bind 4: Jeppe til udekamp
Bind 5: Jeppe laver en mur
Bind 6: Jeppe i hallen
Bind 7: Jeppe gider ikke film
Bind 8: Jeppe og Nadim
Bind 9: Jeppe og Mette
Bind 10: Jeppe nikker – ikke
Bind 11: Jeppe får en maskot
Bind 12: Jeppe er dommer
Serie: Asfaltpatruljen
Trine Bundsgaard
Forlag: Gyldendal 2014-2016
Serie med tre bøger om Rudi, Ali B og Naja der skater. Bøgerne er fra Grøn Dingo serien og har lix 9 og lettal 15-17.
Asfaltpatruljen handler om at stå på skateboard og om venskabet mellem de tre børn. I første bog har Rudi fået nyt skateboard og vil prøve rampen. Ali B vil hellere i hulen. Han gider ikke på banen, fordi han er uvenner med Lynet. Rudi får ham overtalt, og de møder Naja for første gang.
Bind 1: Asfaltpatruljen
Bind 2: Asfaltpatruljen – hulen
Bind 3: Asfaltpatruljen – nyt board
Titel: Kasper Schmeichel
Peter Bejder
Forlag: Turbine 2016
Faktabog om den danske fodboldspiller Kasper Schmeichel. Lettal 15. Her kan man læse om Kasper Schmeichels liv og karriere i fodboldverden. Bogen indeholder QR koder, man kan skanne med en telefon eller tablet, så man kan se videoklip med fodboldspilleren. Der findes lignende faktabøger om mange andre kendte fodboldspillere.