
Musik Mellem Linjerne 9: Klassikere
Hvad er en klassiker?
I litteraturens verden er det som regel en bog, der er så original, velskrevet eller fængslende, at den kan holde gennem generationer. Det samme kan man sige om musik, men med den tilføjelse, at en klassiker ikke behøver være klassisk musik. De fleste vil nok i hvert fald være enige i, at f.eks. Beatles og Bowie hører til musikkens klassikere.
Klassikere fra ind- og udland
Frederik og Lars’ bud på klassiske bøger med musik mellem linjerne har ”klassikere” som tema, og der bliver rakt ud efter bøger fra øverste hylde. Bl.a. lover radioværterne, at vi skal høre om George Orwells ”1984” – romanen, der udkom i 1949 og beskrev et mareridtssamfund med overvågning, undertrykkelse og alternative fakta. Skræmmende aktuelt, kunne man sige. Orwells tekst får musikalsk modspil i David Bowies nummer "1984".
Fra de hjemlige breddegrader skal vi bl.a. høre om Tove Ditlevsens digtsamling ”Kvindesind” fra 1955 og Anne Linnets musikalske fortolkning fra 1980’erne af Ditlevsens tekster.
Årets klassikerdag
Anledning til temaet er i øvrigt den årlige klassikerdag, som bl.a. Danmarks Biblioteksforening står bag. Klassikerdagen sætter fokus på udødelige forfattere og værker, og i år ligger dagen den 21. september.
læs mere om klassikerdagen på Klassikerdagen.
Musik mellem linjerne i classic-version bliver altså sendt dagen efter, onsdag den 22. september kl. 19, og kan findes på Skaga FM via FM-båndet, netradio på skagafm.dk eller App'en MereRadio!
Vi lægger alle bogtitler og musiknumre her på hjemmesiden efter udsendelsen.
Lars’ liste:
Bog: George Orwell: 1984
Musik: David Bowie: 1984 (Diamond dogs, 1974).
Bog: Michael Ende: Momo
Musik: Jim Croce: Time in a bottle (You don’t mess around with Jim, 1972).
Bog: William S. Burroughs: Junkie
Musik: Neil Young: The needle and the damage done (Harvest, 1972).
Frederiks liste:
Bog: Tove Ditlevsen: Kvindesind
Musik: Anne Linnet: Der bor en ung pige (Kvindesind, 1977)
Bog: Erkendelsens døre - Aldous Huxley
Musik: The Doors: Break on Through (To the other side) (The Doors, 1967)
Bog: Vladimir Nabokov: Lolita
Musik: Lana Del Rey: Off to the Races (Born to Die, 2012)