To personer spiller brætspil
To personer spiller brætspil

Gå på brætspils-café derhjemme

27.12.22
Lån et brætspil! Biblioteket har et bredt udvalg af kvalitetsspil, bl.a. Cluedo, Besserwizzer, Harry Potter-spillet og Scrabble.

Spillene er valgt ud fra, at de skal være sjove, lærerige og tilbyde noget til hele familien.

Lånetiden på spillene er 14 dage, og i hver kasse ligger en oversigt over spilleplade, brikker, terninger osv., så du er sikker på at få det hele med, både frem og tilbage.

Brætspillene kan lånes på alle fem Hjørring-biblioteker. Det største udvalg findes på biblioteket i Metropol, men alle spillene kan bestilles på dit lokalbibliotek, spørg blot personalet.

Så sæt bare vand over til kaffen, og du kan gå på brætspils-café med familie eller venner derhjemme – kun ved brug af dit lånerkort.
 

Materialer