Billede af en hjerne
Billede af en hjerne

Hjernen bag det hele

19.11.21
Det hele sker i vores fantastiske hjerne: Styringen af tanker og følelser, krop og sanser.

Mennesket har den næststørste hjerne af landlevende dyr, og det gør os i stand til de utroligste ting. Det gør os til gengæld også sårbare, når hjernen ikke fungerer eller bliver syg. Vi sætter fokus på hjernen i disse måneder.

Nøglen til din hjerne

Mandag den 22. november kl. 19 besøger mentaltræner Jørgen Svenstrup Hjørring Bibliotek med sit foredrag ”Nøglen til din hjerne”. Jørgen Svenstrup har skrevet et par bøger om emnet, og hans tilgang er, at mentaltræning burde være lige så udbredt som fysisk styrketræning. Han vil fortælle om hjernens potentiale og om, hvordan mentaltræning kan hjælpe os til at performe godt og hensigtsmæssigt i hverdagen og i fremtiden.

Køb billet til "Nøglen til din hjerne".

Bogcafé og fokus på børns hjerner

Hjernen spiller også ind i et par af de næste arrangementer på Hjørring Bibliotek. Torsdag den 25. november kl. 16 er der bogcafé om hjernen, hvor bibliotekarerne Kirsten Gundersen, Bo Gerner Nielsen og Frederik Christian Nielsen præsenterer både skønlitteratur og faglitteratur, der handler om hjernen. Bl.a. skal vi høre om ungdomsbogen ”Dagbog til min hjerne”, romanen ”Kvinden der samlede verden” og antologien ”Den kriminelle hjerne”.

Bestil billet til bogcaféen.

Torsdag den 2. december gør sociolog Anette Prehn os klogere på, hvordan børns hjerner fungerer – og hvordan voksnes viden om det kan gøre dem bedre til at forstå og motivere deres børn i hverdagen. Anette Prehn har udgivet en lang række bøger om hjernen og holder hvert år mange foredrag om hjerneforskningens relevans for vores hverdag. Foredraget den 2. december kl. 19 finder sted på Hjørring Bibliotek og arrangeres i samarbejde med FOF Hjørring.

Køb billet til "Styrk dit barns ro, læring og livsmod".

Efter jul byder vi på flere foredrag om hjernen – bl.a. om demens – samt en udstilling med hjernen i centrum. Se mere under arrangementer.

Tags
Materialer