Svar på mange spørgsmål om genåbningen...

01.07.20
Er du i tvivl om noget i forbindelse med at Hjørring Bibliotekerne er åbne igen? Måske finder du svar her...

Hjørring Bibliotekerne er åbne igen for udlån og aflevering af materialer. Åbningen sker i overensstemmelse med Kulturministeriets retningslinjer. 
Dog holder vi fast i nedennævnte restriktioner foreløbigt indtil mandag den 3. august pga. den aktuelle coronasituation i Hjørring Kommune. Ligeledes er bibliotekerne kun åbne i den betjente åbningstid indtil da.

Vi opdaterer løbende denne nyhed med information til dig om, hvordan vi bedst kan åbne sikkert for alle.

Borgerservice på bibliotekerne er åbne igen!
MEN!!! Du må ikke bare møde op. For at sikre at sundhedsstyrelsens retningslinjer overholdes, SKAL du senest dagen før dit fremmøde, bestille tid hjemmefra.
Læs mere om retningslinjer og andre muligheder for hjælp

  • Er biblioteket åbent?
    Ja! I den betjente åbningstid.
    Pr. manden dag 29 juni, ændres åbninstiderne igen, således...  
    MEN! Pga. rengøringskrav og smittefare betyder det desværre, at du stadig ikke kan bruge vores printere, pc'ere og studierum eller lege i børnebiblioteket.
     
  • Hvad skal jeg så lave? :-)
    Du må gerne ta' dine egen pc og/eller kaffe med, læse i bøger, aviser og tidsskrifter og hyggesnakke - med afstand, selvfølgelig.
  • Kan jeg læse dagens avis?
    Ja! Vi henstiller selvfølgelig til, at du stadig holder god afstand til andre og bruger håndsprit. Der står håndsprit på bibliotekerne. 
  • Hvorfor kan jeg ikke hurtigt lige slå noget op på jeres pc?
  • Pga. rengøringskrav og smittefare kan pc'erne desværre ikke benyttes. Det skyldes den den aktuelle coronasituation i Hjørring Kommune. Du er velkommen til at medbringe din egen.
  • Hvad gør jeg, hvis jeg har brug for hjælp til lidt større informationssøgning?
    Har du brug for hjælp til informationssøgning, har vi oprettet en helt ny service Book-en-Bibliotekar, hvor du kan få rigtig god hjælp.
  • Hvorfor kan jeg ikke bruge jeres printer?
    Pga. rengøringskrav og smittefare kan printerne desværre ikke benyttes. Det skyldes den den aktuelle coronasituation i Hjørring Kommune.
     
  • Kan jeg selv lukke mig ind på biblioteket, når der ikke er personale?
    Alle biblioteker åbner udenlukkende med personale til stede. Derfor ændres åbningstiderne betydeligt, specielt på lokalbibliotekerne i Hirtshals, Sindal, Løkken og Vrå.
  • Hvorfor kan vi ikke lege i børnebiblioteket, når nu bibliotekerne er åbne?
    Pga. rengøringskrav og smittefare betyder det desværre at legetøj m.m. på børnebibliotekerne ikke kan benyttes. Det skyldes den den aktuelle coronasituation i Hjørring Kommune.
     
  • Hvorfor kan jeg ikke booke jeres studierum og mødelokaler?
    Pga. rengøringskrav og smittefare betyder det desværre at studierum og mødelokaler ikke kan benyttes. Det skyldes den den aktuelle coronasituation i Hjørring Kommune.
     
  • Hvilke forholdsregler har I taget i forhold til smittefaren?
    For at minimere smittefaren er sikkerheden i højsædet på bibliotekerne og har førsteprioritet . Bibliotekerne lukker kun langsomt og gradvist op. Vi følger de officielle regler med afstand, vask af hænder, rengøring og sprit.
     
  • Hvornår åbner I igen – sådan rigtigt, som før coronaen?
    Det ved vi ikke. Det afhænger af Folketinget og kommunens krisestab, som tager smittefaren meget alvorligt. Følg med her på hjemmesiden og på vores Facebook.
     
  • Kan jeg få materialer bragt ud?
    Du kan få bragt bestilte materialer ud, hvis du er i risikogruppen. Vi henter dem også igen. Læs mere om tilbuddet her...
  • Jeg har en reservering stående, som jeg ikke nåede at afhente i marts - står den der stadig?
    Nej, ikke længere. Sidste afhentningsdag for "de gamle" reserveringer var den 25. maj.
     
  • Jeg skulle have afleveret bøger lige efter, at I lukkede. Skal jeg nu betale?
    Ja, "de gamle" udlånte materialer skulle afleveres senest den 2. juni, for at undgå gebyr.

Har du symptomer på Covid-19, må du ikke komme på biblioteket.

Se også Biblioteket åbner for aflevering og lån. Har du ikke fået svar på dit spørgsmål? Vi kan kontaktes på telefon 72334800 eller mail bibliotekerne@hjoerring.dk


Denne side opdateres løbende når der sker ændringer...