Lektørudtalelse

Forfatter: Hans Michelsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Henvender sig til læsere af bøger om 2. verdenskrig, især om masseudryddelser af jøder

Beskrivelse

På baggrund af et fotografi af polske bønder og arbejdere foran rigtig mange knogler taget ved udryddelseslejren Treblinka i 1945 skildrer forfatteren ondskaben i skyggen af holocaust. Lokalbefolkningen omkring Auschwitz, Treblinka og de øvrige koncentrationslejre havde en indbringende virksomhed ved at udplyndre jøderne. Omfanget af denne plyndring er ikke kendt. Bogen har vakt stor international debat om civilbefolkningens antisemitisme, og i Polen har den ligefrem vakt vrede. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog, og forfatteren er professor ved Princeton University og polsk gift

Sammenligning

Forfatteren er ikke tidligere oversat til dansk, og emnet ses ikke tydeligt behandlet. Om masseudryddelser kan bl.a. læses i Timothy Snyder: Bloodlands : Europa mellem Hitler og Stalin, 2011

Samlet konklusion

Det er ubehagelig, men nødvendig læsning, da forfatteren er med til at facettere opfattelsen af jødernes forhold under 2. verdenskrig. Helt utvetydigt mener han, at civilbefolkningen ikke var uvidende om hvad der skete, og de benyttede lejligheden til at profitere heraf. Måske derfor har bogen vakt så stor opsigt i Polen