Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

"Jeg er en sød vampyr" siger Vudu. Ali og Susi ser med store øjne på Vudu. Er det virkeligt rigtigt? Og da Vudu siger, at han kan trylle sig selv om til en frø, bliver de for alvor overraskede. For de 7-8-årige

Beskrivelse

"Vudu Vampyr" er en sød vampyr. Han suger nemlig ikke blod, fordi han er kræsen. Vudu gider slet ikke spille Ludo eller dyste om hvem der kan drikke flest colaer. Vudu vil meget hellere vise Ali og Susi, at han kan trylle sig om til en frø. Men kan han virkelig det? Bøgerne betegnes trin 3 og bruger lydrette ord på op til 6 bogstaver samt de 120 mest almindelige ord. Der er hårdt omslag, stor typografi og farveillustrationer på alle sider. Der er opgaver til bogen på forlagets hjemmeside

Vurdering

Med lydrette ord og korte sætninger fortælles en fin og sammenhængende historie. Læseren kan let relatere til historien og børnenes livlige fantasi. Illustrationerne er enkle, og det støtter læsningen, at de gengiver handlingen uden for mange afledende detaljer

Andre bøger om samme emne

Der findes flere gode bøger om vampyrer, fx Uhu en vampyr! fra samme serie, eller Den store bog om Viggo Vampyr som indeholder flere gode vampyrhistorier