Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Ovesen

Kort om bogen

Så er der ikke nogen undskyldning for IKKE at pakke bilen, fylde termokanden og køre ud i den smukke danske natur. For den, der gerne vil ud, men mangler en smule inspiration

Beskrivelse

"Bilture i Danmark" indeholder 90 køreture/køreoplevelser fordelt over hele landet. Turene er regionsinddelt således at Nordjylland, Østjylland, Sjælland osv. har hvert deres kapitel med ture og seværdigheder. Bilturene varer mellem en halv- og en hel dag og varierer i antallet af kilometer. Derudover findes der også beskrivelser af kulturhistoriske seværdigheder undervejs (Kirker, parker, smukke landskaber), samt markeringer ved gode rastepladser. Bogen beskriver også oplevelser og seværdigheder for børn

Vurdering

Jeg er glad for at suse rundt i det danske land og ser derfor denne bog som en kærkommen forfriskning med nyt input og nye ruter. Ruterne er nemme at følge og de er klart mærket af på bogens kort, med "highlights" ved de enkelte seværdigheder. Beskrivelserne af ruterne indeholder de væsentligste informationer, om end de kan virke lidt til den korte side

Andre bøger om samme emne

For yderligere inspiration til den næste tur rundt i Danmark se fx Danmark dejligst