Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Ovesen

Kort om bogen

Hvem er Jens P. Koch? Det kan beskrives med ét ord: Byggematador - i stor stil. Læs her om hans liv og om hans byggerier, der findes i hele Danmark. For dem der har interesse indenfor dansk byggeri, men bestemt også for den opgaveskrivende

Beskrivelse

Bogen indledes med et kortere forord, hvor forfatteren ridser baggrunden for bogen op. Herefter er den delt op i tre hoveddele, hvor første del, som er den klart længste, beskriver Jens P. Koch, hans liv og hans tid. Anden del beskriver byggematadorens værk med byggerier over hele Danmark samt dele af Tyskland. I tredje del tages der fat på arven efter Jens P. Koch. Teksten er løbende flankeret af diverse billeder samt tegninger og grafer

Vurdering

Da jeg begyndte læsningen af denne bog, vidste jeg ikke, hvem Jens P. Koch var, men jeg er bestemt blevet væsentligt klogere. En fascinerende mand med store visioner og et drive til at føre dem ud i livet. Teksten er yderst velskrevet og velformuleret, og forfatteren bevarer den røde tråd igennem hele bogen. Generelt en spændende bog, der har noget på hjerte

Andre bøger om samme emne

For yderligere litteratur om arkitektur og byggeri i Danmark se fx Dansk arkitektur i 1960'erne