Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Veisegaard

Kort om bogen

Alle er medskabere af deres eget liv. Derfor skal børn lære at pakke deres magiske rygsæk med de rette følelser til sig selv og deres omgivelser. Til børn fra 4 år

Beskrivelse

Højtlæsning til børn om selvværd, følelser og om, hvordan de kan skabe deres egen lykke. Her er anvisninger til, hvordan børn kan pakke deres magiske rygsæk med positive følelser. Første del af bogen handler om, hvad den magiske rygsæk er og kan. Derefter fem kapitler med eksempler fra hverdagen, spørgsmål og aktiviteter. Undervejs fakta-sider til de voksne med sort skrifttype. Bogens sider til børn er sat med tydelig blå skrifttype og med illustrationer i farver tegnet af børn. Bagerst afsnit med supplerende læsning og referencer. Den ene forfatter er uddannet praktiserende læge og psykoterapeut. Den anden har skrevet bogen Recepten på lykke, er speciallæge i medicin og specialist i klinisk sexologi med en uddannelse i positiv psykologi

Vurdering

Bog om hvordan en positiv tilgang til livet og medmennesker er vigtig for den enkeltes selvbillede. Den henvender sig til både børn og deres forældre og til pædagoger og andre, der arbejder med børn. Skrevet i et ligefremt sprog og med nedslag på hverdagsting i børns liv. Bogen er omfangsrig, men afsnittene behøver ikke at blive læst i rækkefølge

Andre bøger om samme emne

Der findes flere børnebøger om følelser og om at tage ansvar, fx Er jeg god nok? og Indeni mig - og i de andre. Denne bog adskiller sig ved at være længere og mere omfangsring