Lektørudtalelse

Forfatter: Bent Birk Kristensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

En bred målgruppe til læsere af både biografier, krigsdokumentarbøger og udstationerede danske soldaters indsats

Beskrivelse

Wiera M. Lorenzen er født i Polen og stammer fra polske jøder. Familien flygtede til Danmark i 1969, og i 1981 færdiggjorde hun sin lægeeksamen. Hun kom ind til Forsvaret hvor hun var i 17 år og bl.a. fungerede som krigslæge i flere år med udstationeringer på Balkan, Irak og Afghanistan. Hun har fortalt sine erindringer til journalisten Søren Flott. Det er der kommet en levende og velfortalt beretning ud af. Wiera M. Lorenzen er et uhyre engageret og idealistisk menneske, som har gjort en stor indsats for danske soldater ved fronten, og som har sine klare holdninger også til det danske forsvar

Sammenligning

Fra mange forskellige vinkler findes adskillige beretninger om udstationerede danske soldater, men ikke krigslægens vinkel. Derudover har Ruth Brik Christensen skrevet om sine oplevelser som reservemor for danske soldater i Ruth i krig, 2010

Samlet konklusion

En dramatisk og velfortalt beretning om en dansk krigslæge, hendes opvækst i Polen og hendes missioner for det danske forsvar i udlandet