Lektørudtalelse

Forfatter: Vera Hollerup

Kort om bogen

Tre bøger i en ny og forrygende gamerserie for 10-14-årige. Vi følger det unge makkerpar Martin og Jamal, der uforfærdet kaster sig ud i computerspillenes bloddryppende og hæsblæsende eventyr

Beskrivelse

De to venner, Martin og Jamal, er ivrige udøvere af battle royale-spillet "Zombieræs". En dag overvinder de lidt heldigt den kendte og fejrede spiller, Kongen. Nu bliver der virkeligt lagt mærke til dem. De bliver inviteret af firmaet "2ARMS", der står bag "Zombieræs", til deltage i en stor turnering, der har deltagelse af de hundrede bedste spillere. Men dette er kun begyndelsen, for senere kvalificerer Martin og Jamal sig til den berømte "Gamerklasse", hvor de modtager undervisning i "Zombieræs"-spillet

Vurdering

Det er en rigtig god, lille trilogi, som vil interessere mange af de gamere, der i dag dyrker e-sporten. De mange voldsomme kampe på skærmene, og livet omkring disse, er skildret meget levende og overbevisende. Man fornemmer tydeligt, at forfatteren selv er en ivrig gamer. Handlingsforløbet er bygget fint op og udgør en logisk og sammenhængende historie med et godt flow. Gode, fængende forsider i flotte farver

Andre bøger om samme emne

Helle Perrier har også skrevet den spændende gamerbog Zoltars Krypt, der handler om to venner, som i spillet "Zoltars Krypt" ofte støder ind i deres dødsfjende, Executer, der også er deres plageånd i det virkelige liv. Anbefales kan også Kasper Hoffs serie "Gamerz", fx Abekongens hævn