Lektørudtalelse

Forfatter: Jeanette Pejtersen

Kort om bogen

Vega ser på tøj med sin mor. Hun vil så gerne have den flotte gule kjole, men den er for dyr, siger mor. Mon Vega får den alligevel? Kan læses, hvis man er 6-7 år

Beskrivelse

Vega er med sin mor i butikker. Vega elsker tøj og sko, og hun vil så gerne have en flot gul kjole. Mor synes, den er for dyr, men Vega får lov til at prøve den. Da hun skal have kjolen af igen, sidder den fast, og hendes mor må hive den af hende. Damen i butikken ser på dem, imens mor hiver i kjolen, og hun er meget sur. Der er illustrationer i farver på alle opslag. Bogen er i "Lyn-serien", som er delt ind i tre sværhedsgrader med 1-3 lyn. Denne har to lyn. Der er opgaver til bogen på forlagets hjemmeside

Vurdering

Rigtig fin og realistisk lille historie, som de fleste piger vil kunne relatere til. Illustrationerne er meget fine og sprælske og hjælper til med at forstå teksten, og fortæller også mere, end man kan læse

Andre bøger om samme emne

Man kan også læse fx Molle får en ny jakke. Den har samme sværhedsgrad som "Vega i en dyr butik", og den handler også om piger og tøj