Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Drasbek Martinussen

Kort om bogen

To spændende dyrebøger af Sebastian Klein - en om elefanter og en om næsehorn. Begge bøger hører til serien "Sebastians dyrebibliotek" og er gode til højtlæsning fra 3 år og op

Beskrivelse

I "Næsehorn" får man at vide, at der findes fem forskellige slags næsehorn i verden, hvad der er af forskelle på de fem arter og hvor de lever henne. Man får beskrevet hvad de spiser, hvordan de lever, hvor længe de går med deres unge inde i maven, hvor gamle de kan blive osv. I faktabokse gennem bogen er der små ekstra facts. På fotos gennem hele bogen kan man se billeder af de store dyr. I "Elefant" er det den samme opbygning af bogen med beskrivelse af afrikanske elefanter, asiatiske elefanter, savanneelefanter og skovelefanter. Igen er der små facts undervejs i bokse på siderne - fx en om gødningsbillen der laver kugler af elefantlort

Vurdering

To virkelig flotte dyrebøger som vil være et hit hos de mindste. Fotos er klare og flotte, viser de majestætiske dyr og understreger teksten rigtig fint

Andre bøger om samme emne

Andre bøger i Sebastians Dyrebibliotek er Isbjørn, Løve og Panda. I 10 gode grunde til at elske elefanter kan man også læse om elefanter. Den er dog til en lidt ældre målgruppe - fra 5 år