Lektørudtalelse

Forfatter: Boy Olesen

Kort om bogen

Sol vil giftes med kong Frodes datter Hilda - men kong Frode har store krav. Bogen er for de 6-8-årige

Beskrivelse

Sol må kæmpe mod kong Frodes bedste kriger, Alf. Både Alf og Sol bliver dræbt i kampen, og Sol åbner først igen sine øjne i Odins borg Valhal - stedet, hvor alle døde krigere kommer hen. Odin holder en fest for Sol, hvor det kommer til uenigheder mellem Thor, krigsguden, og Freja, guden for kærlighed og fred. Sol savner Hilda, og Odin hjælper ham

Vurdering

En rigtig god bog, der er velskrevet og med en spændende handling. Teksten er veltilrettelagt til begynderlæseren, da der er brugt mange lydrette og lydnære ord. Sætningerne er enkle, og der er kun få sætninger pr. side. Bogen er illustreret med nogle flotte farvelagte tegninger, der er gennemgående i hele bogen, og dækker alle siderne, hvorpå teksten er skrevet

Andre bøger om samme emne

Bogen kan relateres til Balders død