Lektørudtalelse

Forfatter: Jeanette Pejtersen

Kort om bogen

Vigga ønsker sig rigtig meget en pony, og en dag sker der noget på rideskolen, som måske kan få hendes ønske til at gå i opfyldelse. Kan læses, hvis man er 8-10 år

Beskrivelse

Otte bøger i en ny serie om pigen Vigga, som har en magisk pony, der hedder Luna. Luna er sort med en hvid halvmåne i panden. Når Vigga rører ved halvmånen forvandler Luna sig fra en meget lille pony til en pony i fuld størrelse. Vigga har Luna med sig overalt, og de oplever mange spændende og faretruende ting sammen. I bog nummer 2 er de fx i Rusland og kæmper mod en cirkusdirektør, som er meget ond mod dyrene i sit cirkus, og i bog nummer otte redder Vigga og Luna en flok heste ud fra en lavagrotte. Bøgerne er delt ind i ni kapitler med hver sin overskrift, og der er én helsides illustration i farver til hvert kapitel. Bøgerne har hårdt omslag, og titlen "Den magiske pony" er trykt i pink med glimmer på

Vurdering

En skøn serie for alle, som interesserer sig for heste-/pony-verdenen tilsat en god portion spænding og magi. Den er velskrevet og foregår i et realistisk univers, men med en magisk pony. Omslagets forside med pink og glimmer vil givet virke tillokkende på mange læsere

Andre bøger om samme emne

En anden bog om ponyer og venner er fx Stævne med Siggei serien "RAP". Hvis man gerne vil læse en anden bog med magi og dyr, kan man fx læse Fantastiske Feline - ponymirakletDen er i serien "Fantastiske Feline", og her er det en kat, der er magisk