Lektørudtalelse

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om bogen

Overdådig kunstbog om den danske kunster John Kørner, der blandt andet er kendt for sit store vægmaleri, der blev skabt i forbindelse med udsmykningen af Frederik VIII's Palæ på Amalienborg. Til dem med interesse i dansk samtidskunst

Beskrivelse

Udover et stort billedmateriale indeholder bogen følgende: Et forord, en samtale mellem Marie Nipper (konstitueret kunstnerisk direktør på Tate Liverpool) og John Kørner, artiklen "Det gode med det onde" af Oliver Basciano (redaktør af ArtReview) og artiklen "Kørner-problemet" af Max Andrews (medgrundlægger af Latitudes i Barcelona). Bogen afsluttes med en biografi, hvor de vigtigste udstillinger nævnes, samt et index. Ansvarshavende redaktør på bogen er Maria Nipper. Trykt på kraftigt papir og i hardcover

Vurdering

"John Kørner" er en smuk, smuk udgivelse. Flotte gengivelser af Kørners værker, på lækkert papir, og spændende kunstkritiske artikler og et godt interview, der tager læseren med ind i Kørners maskinrum. En fornem udgivelse der er dedikeret en af vor tids helt store danske kunstnere, en kunster, der har afprøvet mange forskellige udtryksformer, men som har sit faste holdepunkt i maleriet

Andre bøger om samme emne

Andre bøger om Kørner er fx John Kørner - maleri og Grafik, 1996-2015, derudover Jørgen Leths fine dokumentarfilm Jeg taler til jer der er centreret om samtaler mellem Leth og Kørner