Undervejs i din opgave

Det kan være svært at finde ud af, hvornår man har samlet nok information. Vi har en tendens til at tænke, at vi må kunne finde mere om vores emne. Prøv at stille dig selv følgende spørgsmål:

• Har jeg søgt i databaser, på nettet og på biblioteket?
• Har jeg undersøgt, om det er muligt at finde mere opdateret information om mit emne i fx aviser, tidsskrifter eller på nettet?
• Har jeg de nyeste udgaver af de bøger, jeg bruger?
• Har jeg undersøgt, om forfatteren har skrevet andre bøger om samme emne?
• Har jeg fundet kilder, der har forskellige synsvinkler på mit emne?
• Har jeg talt med min vejleder angående de kilder, jeg har fundet?*

*Spørgsmålene kommer fra et hæfte udarbejdet af IVA (i dag kendt som KOMM). Det er godt at orientere sig i, da det i korte træk gennemgår alt om bl.a. søgning og kildekritik.

Henrichsen, L. A. & Fogh-Nielsen, S. (2011). Søg og du skal finde: Guide til informationssøgning (4. udg.). Det Informationsvidenskabelige Akademi. http://arkiv.iva.ku.dk/insight/media/208026/a6-folder-11_final.pdf (Originalværk udgivet 2006)

Når du har fundet frem til en række forskellige kilder, skal du nu i gang med at læse. Det kan dog godt virke voldsomt at skulle i gang med at læse flere hundrede sider for at finde frem til, hvad du kan bruge til din opgave. Det kan være en god ide at kende til forskellige læseteknikker som fx overblikslæsning, skimning, hurtiglæsning og nærlæsning.

Overblikslæsning 

...går ud på at skabe sig et hurtigt overblik over teksten. Det gør du ved hurtigt at scanne teksten for overskrifter og markerede eller gentagne ord (begreber, vendinger osv.), hvorefter du læser indledning og konklusion. Det er med til at give dig en ide om, hvad teksten handler om.

Skimning

...adskiller sig fra overblikslæsning, fordi man skimmer hele teksten. Det gør man for at finde ud af, hvilke dele af teksten man finder interessant, som man senere vil kigge grundigere på.

Hurtiglæsning

...handler om at forstå teksten overordnet. Du læser teksten, men går ikke i detaljer. Du husker de overordnede punkter i teksten.

Nærlæsning

...går til gengæld ud på, at du læser og dykker ned i detaljer i teksten. Formålet med denne teknik er altså, at du skal forstå og huske detaljerne i teksten.

Det er ofte svært at komme i gang med at skrive opgaven. Derfor kan det være en god ide at opbygge et skelet over opgavens struktur. Det kan gøres på flere forskellige måder. Spørg din uddannelsesinstitution om, hvorvidt der er bestemte ting, du SKAL have med i din opgave. Det er rigtig godt at have styr på det, før du går i gang med din opgave. Bøger som fx ”Den gode opgave”, ”Metode- og projektskrivning” og ”Sådan skriver du projekt” har flere eksempler på, hvordan du kan opbygge strukturen i din opgave. Du kan låne bøgerne på Hjørring Bibliotekerne.

Eksempel på opbygning

Her er et eksempel på, hvordan du kan bygge et skelet:

Indledning og problemformulering
Beskriv og redegør for din opgaves emne og problemformulering.

Metode og teori
Begrund og argumentér for dit valg af de forskellige metoder og teorier.

Analyse
Undersøg og analysér den information, du har indsamlet til problemformuleringen.

Diskussion
Diskuter, argumentér og vurder de resultater, du er kommet frem til i analysen.

Konklusion
Sammenfat og perspektiver de resultater, du er kommet frem til via din analyse.

Det kan tage længere tid, end du tror at skrive en opgave. Derfor kan det godt betale sig at udforme en plan for, hvor lang tid du vil bruge på de forskellige dele af opgaven.

 Du skal have tid til at gennemlæse din opgave og rette og redigere. Hvis du er under tidspres er det ofte det, du er nødt til at springe over, og det er en dårlig ide.

Det kan godt være svært at finde den helt rigtige formulering, når man skriver opgave. Måske synes du ikke, at dine formuleringer lyder akademiske nok. Hvis du har det sådan, er der her en test og en artikel, der kan gøre dig klogere på, hvordan du forbedrer dit akademiske sprog.

Det er ikke et must, at du skal igennem både test og artikel. De fungerer mere som et redskab til dig, som du kan bruge, hvis du synes.

Sprogtest 1

Skrivekonsulent Signe Skov fra Københavns Universitet har udviklet en test, Sprogtest 1, som er med til at give dig et indblik i dine skrivevaner. Du får råd til, hvordan du kan forbedre dit sprog, så du får et mere akademisk sprog. Tag sprogtesten på Københavns Universitets hjemmeside.

Akademisk sprog – do’s and don’ts

På opgavekorrektur.dk kan du finde en fantastisk artikel af Emil Johansen, som handler om, hvad du bør og ikke bør gøre, når du skriver akademisk.