Sommerbogen 2026
Vær med i Danmarks største læsekampagne, Sommerbogen! Alle børn i alderen 6-15 år kan deltage. Og alle børn der deltager, får en gratis bog.
Af LBR
Tøm en boghandel på 5 minutter eller en tur i biografen for hele klassen!
Man kan deltage i Sommerbogen fra den 12. juni til den 14. august, og det er nemt at deltage. Børnene skal bare læse eller lytte til en masse gode bøger og løse nogle læseudfordringer, så er de med i konkurrencen om fede præmier.
Hovedpræmier:
- Tøm en boghandel på 5 minutter!
- En biograftur i MovieHouse Hjørring for hele klassen med frit valg på film, og børnemenuer til alle.
For at være med skal dit barn:
- Være mellem 6 og 15 år.
- Hente et udfordringsark på dit lokale bibliotek eller på Sommerbogens hjemmeside via dette link.
- Læse 3 bøger og løse mindst 10 læseudfordringer
- Udfylde 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket
Når dit barn er færdig med at læse:
- Aflevere det udfyldte udfordringsark på biblioteket, herefter er dit barn med i lodtrækningen om en af de 3 præmier om at TØMME EN BOGHANDEL, og Hjørring Bibliotekernes præmie: En BIOGRAFTUR for hele klassen.
- Dit barn får en GRATIS bog ved aflevering af det udfyldte ark med læseudfordringer.
- Arket med de løste læseudfordringer og de 3 boganmeldelser skal være afleveret til personalet på dit lokale bibliotek senest d. 14. august.