Jul

Nisse eller nonsens

Julen er fuld af traditioner, vi tager for givet.
Men hvor mange af de historier, vi fortæller hinanden over risalamanden, holder egentlig vand?

Af Martin

H.C. Andersen flettet hjerte - Merry Old Santa Claus, Thomas Nast
H.C. Andersens første flettede hjerte & "Merry Old Santa Claus" af Thomas Nast
Risalamande - er den dansk?

Vi har dykket ned i 11 julemyter, der som regel vender tilbage år efter år.
Nogle af dem er helt forkerte, andre er halvt rigtige, og et par af dem har en god historie, vi plejer at fortælle.
Så skænk en kop gløgg (måske uden alkohol, se nr. 10) og læs med.

1. Jesus blev født den 24. december

Ingen ved det med sikkerhed.
De første kristne fejrede slet ikke Jesu fødsel, og Bibelen nævner ingen dato. Først omkring midten af 300-tallet begyndte de kristne i Rom at fejre Jesu fødsel den 25. december.

Hvorfor kirken endte med netop slutningen af december, er historikerne stadig uenige om. Den populære forklaring er, at datoen blev lånt fra romerske midvinterfester. Kejser Aurelian indstiftede i år 274 en fest for solguden Sol Invictus, "den uovervindelige sol", den 25. december. 
En anden teori bygger på de tidlige kristnes egne beregninger: Mange mente, at Jesus døde den 25. marts, og at han også var blevet undfanget på samme dato. Læg ni måneder til, og man lander på den 25. december. 

Hvorfor fejrer vi så jul den 24. her i Norden? 
Den nordiske jul stammer fra den oldnordiske vintersolhvervsfest jól, som fejrede solens tilbagevenden og årets længste nat omkring den 21. december. 

2. Coca-Cola opfandt den rødklædte julemand

En klassiker, men forkert. 
Da Coca-Cola i 1931 lod tegneren Haddon Sundblom male julemanden til sine reklamer, havde han allerede gået i rødt i årtier. Reklamerne gjorde én bestemt udgave af julemanden verdensberømt, men hverken farven, udseendet eller figuren var Coca-Colas påfund. Det siger firmaet faktisk også selv.

En af de vigtigste forgængere var den amerikanske tegner Thomas Nast. Han tegnede flere gang julemanden i bladet Harper's Weekly - første gang 1863. Hans mest kendte julemand er "Merry Old Santa Claus" fra 1881, som viser den trinde og glade julemand, vi kender i dag, et halvt århundrede før Coca-Colas reklamer.

Her i Danmark kom julemanden først for alvor i mellemkrigstiden. Han kom fra den engelsktalende verden og udkonkurrerede efterhånden nisserne som dem, der kom med gaverne.

3. Juletræet er en ældgammel dansk tradition

Slet ikke. 
Juletræet kom til Danmark fra Tyskland i begyndelsen af 1800-tallet. Ifølge traditionen blev Danmarks første juletræ tændt juleaften 1808 på godset Holsteinborg på Sydsjælland. Det var den kun 20-årige lensgrevinde Wilhelmine, der stod bag, og hun pyntede træet med lys, udklippet papir og æbler. Vi kender historien, fordi hun beskrev aftenen i et brev til sin mor juledag 1808.

Helt sikker er rekorden dog ikke. Ifølge Dansk Jødisk Museum fik juristen Johan Wolfhagen allerede et juletræ i sin stue i København i 1804. I 1811 tændte Martin Lehmann et af de første juletræer i hovedstaden, og det vakte så stor opsigt, at folk satte stiger op til vinduerne for at kigge ind.

Derefter gik det langsomt. Juletræet var længe noget for borgerskabet i byerne, og først omkring år 1900 var juletræet nået ud i de fleste danske hjem. I dag er Danmark til gengæld den største eksportør af juletræer i Europa.

Viggo Johansen - Glade jul 1891
Viggo Johansen - Glade jul 1891

4. Julenissen er ældgammel

Nissen er gammel, men julenissen er ikke. 
I nordisk folketro var nissen en gårdnisse, der skulle holdes på godt humør med fx grød. Selve ordet "julenisse" opstod først i midten af 1800-tallet, som en del af den borgerlige jul med juletræ og gaver. Julenissen er altså noget yngre, end de fleste tror.

5. H.C. Andersen opfandt det flettede julehjerte

Næsten. 
Det ældste bevarede flettede hjerte af glanspapir er klippet af H.C. Andersen omkring 1860, men papirklip var allerede højeste mode i 1700-tallets Tyskland, så han opfandt næppe ideen. 

Hans hjerte var i øvrigt hverken rødt eller hvidt, men gult og grønt, og det havde ingen hank, så det har aldrig hængt på et juletræ. Andersen var en ivrig papirklipper, og hjertet hører hjemme i en større samling af hans klippekunst, der kan ses i H.C. Andersens Hus i Odense.

6. Mandariner og klementiner er to forskellige frugter

Ikke helt. 
En klementin er en sort af mandarin, så alle klementiner er mandariner, men ikke alle mandariner er klementiner. 
Mandarinen stammer fra Kina, hvorimod klementinen blev opdaget af præsten Père Clément i haven ved et børnehjem i Algeriet i 1890'erne.
De to kan være svære at kende fra hinanden, men der er et par tips:
Som regel har klementiner en tyndere skal og er sværere at pille end mandariner.
Mandariner er mere mørke og orange i kødet, klementiner har ofte færre/ingen kerner og klementiner er sødere end mandariner.

 

Julepynt i Hjørring
Julepynt i Hjørring
Klementiner
Klementiner

7. Risalamande er en fransk dessert

Navnet lyder fransk, men retten er pæredansk. 
Risalamande dukker op i danske kogebøger i slutningen af 1800-tallet og blev først serveret hos det bedre borgerskab, der dengang sværmede for alt fransk. Traditionen med mandlen minder om den franske skik med at bage en bønne ind i julens traditionelle helligtrekongerskage - Galette des rois.

8. Der har aldrig været æbler i æbleskiver

Jo, der har. 
Oprindeligt var en æbleskive simpelthen en skive æble, dyppet i tynd dej og derefter stegt. I dag laver de fleste dem helt uden æble, men navnet hænger ved.

9. Pebernødder skal indeholde peber og nødder

Ingen af delene. 
At "pebre" betød i gamle dage at krydre i det hele taget, ikke kun at bruge peber. Og "nødder" henviser sandsynligvis til, at kagerne var små og hårde som nødder, dengang man bagte dem uden hævemiddel. 

10. Alkoholen koger ud af gløggen

Desværre for bilisterne: Nej.
Noget af alkoholen fordamper godt nok, men en stor del bliver i gryden, især når gløggen kun simrer.
Efter 15 til 30 minutters svag simren er der groft regnet stadig omkring 35 til 40% af alkoholen tilbage.

11. Butikkerne pynter op til jul tidligere og tidligere hvert år

Delvist en myte. 
Går vi 100 år tilbage, pyntede butikkerne typisk først op lige før første søndag i advent. 
I 1920'erne bredte butiksvinduer med nisselandskaber sig for alvor. På samme tidspunkt blev nisselandskaber derhjemme også en populær måde at pynte på.
I dag starter nogle butikker juleudsmykningen langt tidligere. Fx fortæller Kop&Kande, at deres julesalg er rykket frem de seneste år. Ifølge TV 2 Øst handler det om at komme først, for julen står for en stor del af mange butikkers omsætning.
Men følelsen af, at julen kommer tidligere hvert år, er ældgammel. Coops informationsdirektør gennem 30 år, Jens Juul Nielsen,  har fortalt, at han hvert eneste år er blev spurgt, om julehandlen ikke startede tidligere og tidligere, og hans svar var nej. 
Måske er det snarere vores hukommelse, der snyder os. 

I USA skrev en avis i Washington allerede i 1883, at julehandlen syntes at begynde tidligere hvert år. 
Og i 1947 klagede en avislæser over, at pynten kom op halvanden måned før jul, så man var træt af den, når julen endelig kom. 
Forklaringen var dengang som nu, at butikkerne ville have mere tid til at sælge deres julevarer.
 

Myte 1: Jesus blev født den 24. december

Myte 2: Coca-Cola opfandt den rødklædte julemand

Myte 3: Juletræet er en ældgammel dansk tradition

Myte 4: Julenissen er ældgammel

Myte 5: H.C. Andersen opfandt det flettede julehjerte

Myte 6: Mandariner og klementiner er to forskellige frugter

Myte 7: Risalamande er en fransk dessert

Myte 8: Der har aldrig været æbler i æbleskiver

Myte 9: Pebernødder skal indeholde peber og nødder

Myte 10: Alkoholen koger ud af gløggen

Myte 11: Butikkerne pynter op til jul tidligere og tidligere hvert år