Nisse eller nonsens
Julen er fuld af traditioner, vi tager for givet.
Men hvor mange af de historier, vi fortæller hinanden over risalamanden, holder egentlig vand?
Af Martin
Vi har dykket ned i 11 julemyter, der som regel vender tilbage år efter år.
Nogle af dem er helt forkerte, andre er halvt rigtige, og et par af dem har en god historie, vi plejer at fortælle.
Så skænk en kop gløgg (måske uden alkohol, se nr. 10) og læs med.
1. Jesus blev født den 24. december
Ingen ved det med sikkerhed.
De første kristne fejrede slet ikke Jesu fødsel, og Bibelen nævner ingen dato. Først omkring midten af 300-tallet begyndte de kristne i Rom at fejre Jesu fødsel den 25. december.
Hvorfor kirken endte med netop slutningen af december, er historikerne stadig uenige om. Den populære forklaring er, at datoen blev lånt fra romerske midvinterfester. Kejser Aurelian indstiftede i år 274 en fest for solguden Sol Invictus, "den uovervindelige sol", den 25. december.
En anden teori bygger på de tidlige kristnes egne beregninger: Mange mente, at Jesus døde den 25. marts, og at han også var blevet undfanget på samme dato. Læg ni måneder til, og man lander på den 25. december.
Hvorfor fejrer vi så jul den 24. her i Norden?
Den nordiske jul stammer fra den oldnordiske vintersolhvervsfest jól, som fejrede solens tilbagevenden og årets længste nat omkring den 21. december.
2. Coca-Cola opfandt den rødklædte julemand
En klassiker, men forkert.
Da Coca-Cola i 1931 lod tegneren Haddon Sundblom male julemanden til sine reklamer, havde han allerede gået i rødt i årtier. Reklamerne gjorde én bestemt udgave af julemanden verdensberømt, men hverken farven, udseendet eller figuren var Coca-Colas påfund. Det siger firmaet faktisk også selv.
En af de vigtigste forgængere var den amerikanske tegner Thomas Nast. Han tegnede flere gang julemanden i bladet Harper's Weekly - første gang 1863. Hans mest kendte julemand er "Merry Old Santa Claus" fra 1881, som viser den trinde og glade julemand, vi kender i dag, et halvt århundrede før Coca-Colas reklamer.
Her i Danmark kom julemanden først for alvor i mellemkrigstiden. Han kom fra den engelsktalende verden og udkonkurrerede efterhånden nisserne som dem, der kom med gaverne.
3. Juletræet er en ældgammel dansk tradition
Slet ikke.
Juletræet kom til Danmark fra Tyskland i begyndelsen af 1800-tallet. Ifølge traditionen blev Danmarks første juletræ tændt juleaften 1808 på godset Holsteinborg på Sydsjælland. Det var den kun 20-årige lensgrevinde Wilhelmine, der stod bag, og hun pyntede træet med lys, udklippet papir og æbler. Vi kender historien, fordi hun beskrev aftenen i et brev til sin mor juledag 1808.
Helt sikker er rekorden dog ikke. Ifølge Dansk Jødisk Museum fik juristen Johan Wolfhagen allerede et juletræ i sin stue i København i 1804. I 1811 tændte Martin Lehmann et af de første juletræer i hovedstaden, og det vakte så stor opsigt, at folk satte stiger op til vinduerne for at kigge ind.
Derefter gik det langsomt. Juletræet var længe noget for borgerskabet i byerne, og først omkring år 1900 var juletræet nået ud i de fleste danske hjem. I dag er Danmark til gengæld den største eksportør af juletræer i Europa.
4. Julenissen er ældgammel
Nissen er gammel, men julenissen er ikke.
I nordisk folketro var nissen en gårdnisse, der skulle holdes på godt humør med fx grød. Selve ordet "julenisse" opstod først i midten af 1800-tallet, som en del af den borgerlige jul med juletræ og gaver. Julenissen er altså noget yngre, end de fleste tror.
5. H.C. Andersen opfandt det flettede julehjerte
Næsten.
Det ældste bevarede flettede hjerte af glanspapir er klippet af H.C. Andersen omkring 1860, men papirklip var allerede højeste mode i 1700-tallets Tyskland, så han opfandt næppe ideen.
Hans hjerte var i øvrigt hverken rødt eller hvidt, men gult og grønt, og det havde ingen hank, så det har aldrig hængt på et juletræ. Andersen var en ivrig papirklipper, og hjertet hører hjemme i en større samling af hans klippekunst, der kan ses i H.C. Andersens Hus i Odense.
6. Mandariner og klementiner er to forskellige frugter
Ikke helt.
En klementin er en sort af mandarin, så alle klementiner er mandariner, men ikke alle mandariner er klementiner.
Mandarinen stammer fra Kina, hvorimod klementinen blev opdaget af præsten Père Clément i haven ved et børnehjem i Algeriet i 1890'erne.
De to kan være svære at kende fra hinanden, men der er et par tips:
Som regel har klementiner en tyndere skal og er sværere at pille end mandariner.
Mandariner er mere mørke og orange i kødet, klementiner har ofte færre/ingen kerner og klementiner er sødere end mandariner.
7. Risalamande er en fransk dessert
Navnet lyder fransk, men retten er pæredansk.
Risalamande dukker op i danske kogebøger i slutningen af 1800-tallet og blev først serveret hos det bedre borgerskab, der dengang sværmede for alt fransk. Traditionen med mandlen minder om den franske skik med at bage en bønne ind i julens traditionelle helligtrekongerskage - Galette des rois.
8. Der har aldrig været æbler i æbleskiver
Jo, der har.
Oprindeligt var en æbleskive simpelthen en skive æble, dyppet i tynd dej og derefter stegt. I dag laver de fleste dem helt uden æble, men navnet hænger ved.
9. Pebernødder skal indeholde peber og nødder
Ingen af delene.
At "pebre" betød i gamle dage at krydre i det hele taget, ikke kun at bruge peber. Og "nødder" henviser sandsynligvis til, at kagerne var små og hårde som nødder, dengang man bagte dem uden hævemiddel.
10. Alkoholen koger ud af gløggen
Desværre for bilisterne: Nej.
Noget af alkoholen fordamper godt nok, men en stor del bliver i gryden, især når gløggen kun simrer.
Efter 15 til 30 minutters svag simren er der groft regnet stadig omkring 35 til 40% af alkoholen tilbage.
11. Butikkerne pynter op til jul tidligere og tidligere hvert år
Delvist en myte.
Går vi 100 år tilbage, pyntede butikkerne typisk først op lige før første søndag i advent.
I 1920'erne bredte butiksvinduer med nisselandskaber sig for alvor. På samme tidspunkt blev nisselandskaber derhjemme også en populær måde at pynte på.
I dag starter nogle butikker juleudsmykningen langt tidligere. Fx fortæller Kop&Kande, at deres julesalg er rykket frem de seneste år. Ifølge TV 2 Øst handler det om at komme først, for julen står for en stor del af mange butikkers omsætning.
Men følelsen af, at julen kommer tidligere hvert år, er ældgammel. Coops informationsdirektør gennem 30 år, Jens Juul Nielsen, har fortalt, at han hvert eneste år er blev spurgt, om julehandlen ikke startede tidligere og tidligere, og hans svar var nej.
Måske er det snarere vores hukommelse, der snyder os.
I USA skrev en avis i Washington allerede i 1883, at julehandlen syntes at begynde tidligere hvert år.
Og i 1947 klagede en avislæser over, at pynten kom op halvanden måned før jul, så man var træt af den, når julen endelig kom.
Forklaringen var dengang som nu, at butikkerne ville have mere tid til at sælge deres julevarer.
Myte 1: Jesus blev født den 24. december
- Lex: Jul
- Videnskab.dk: Julen i Norden er ældre end kristendommen
- Fejring af vintersolhvervet - Nordjyske museer
Myte 2: Coca-Cola opfandt den rødklædte julemand
- Videnskab.dk: Julemanden blev sendt til Danmark på postkort
- American Battlefield Trust: The Man Behind "Merry Old Santa Claus"
- Lex: Jul
Myte 3: Juletræet er en ældgammel dansk tradition
- Lex: Juletræ
- Herregårdshistorie: Jul på Holsteinborg i 200 år
- Dansk Jødisk Museum: Juletræet med sin pynt
Myte 4: Julenissen er ældgammel
- Lex: Julenisse
- Videnskab.dk: Julenissens bedsteforældre hjalp til på bondegården
- Videnskab.dk: Hvor store er nisser?
Myte 5: H.C. Andersen opfandt det flettede julehjerte
- Wikipedia: Pleated Christmas hearts
- Bibelselskabet: Det flettede julehjerte er en dansk juleskik
- Bolius: Sådan er de danske juletræer blevet pyntet gennem tiden
Myte 6: Mandariner og klementiner er to forskellige frugter
Myte 7: Risalamande er en fransk dessert
Myte 8: Der har aldrig været æbler i æbleskiver
Myte 9: Pebernødder skal indeholde peber og nødder
- Lex: Pebernød
- Madens Verden: Pebernødder
- Agenda (AAU): Den dag pebernødden ville have sit eget juleeventyr
Myte 10: Alkoholen koger ud af gløggen
Myte 11: Butikkerne pynter op til jul tidligere og tidligere hvert år