Bogen indskriver sig i den nye bølge af exofiktive romaner, der som modsvar på autofiktionen ikke beskriver forfatteren selv, men i stedet en af historiens glemte bipersoner. Datidens stemninger, lyde og lugte både i København og det solbeskinnede Italien genoplives og Zahrtmanns raffinerede sprogbrug er sjovt at læse. De mange bilag kan godt virke som et faglitterært fremmedelement i teksten, men de understreger samtidigt at hovedpersonerne levede i en historisk virkelighed