Aktuelt

Hygge og højtlæsning, frontlinje og forfatterbesøg

Bibliotekets arrangementsprogram for december-februar ligger klar!

Af Lene Høg

Jul, historier og hygge

I de mørke vintermåneder kan du glæde dig over en række spændende arrangementer, der giver indblik og inspiration. Vi markerer julens komme med hyggelig højtlæsning på vores julepyntede biblioteker – for de små er der julehistorier i pejsestuen, og de voksne kan besøge Strik & lyt i både Sindal og Hjørring. Vores populære litteraGÅture trækker også i juletøjet i både Vrå og Hjørring.
 

Januar med babysang, bogcafé og foredrag

Januar byder bl.a. på babysang i samarbejde med Sundhedsplejen, Kulturskolen og Sangkraft Hjørring. Vi holder også musikquiz og inviterer på krimi-bogcafé. Journalist Matilde Kimer besøger Hjørring Bibliotek med et foredrag om arbejdet som korrespondent fra krigen i Ukraine og sin personlige kamp mod kræft. Det er også i januar, at litteraTuren igen går til udlandet – denne gang til Sverige med både lækker mad og bogtips.

Succesforfatter, vinterferie og forsvundne danskere

I februar besøger den populære forfatter Stine Pilgaard Hjørring og fortæller om arbejdet med sin seneste bog ”Ti vilde heste” – efterfølger til succesromanen ”Meter i sekundet”. Måneden byder også på bl.a. vinterferie-hygge for børnene og tv-producer Kristian Bech, som er vært på programmerne om de forsvundne danskere.