Læs med Orm
Hør alle bøgerne blive læst højt på DR Minisjang - eller lån dem på biblioteket
Af Martin


Lige nu læses der højt fra udvalgte billedbøger som led i læsekampagnen fra "Alle Ord Tæller".
Orm er en del af Børste universet, som kan opleves på DR Minisjang og selvfølgelig i vores skønne billedbøger.
På Minisjang får Orm i hvert program besøg af en ny kendt dansker og sammen læser de en dansk billedbog højt.
På Hjørring Bibliotek har dekoratørerne laves et fint højtlæsningsspot, hvor der bliver læst højt for inviterede børneinstutioner.
Vi får besøg af børn fra Børnehaverne Mikael, Aage, Mosbjerg, Poulstrup, Bindslev og Lørslev de kommende uger
Fem tips til højtlæsning
Børn elsker at få læst højt, og du kan ikke gøre det forkert.
Her har du fem tips til, hvordan du kan gøre højtlæsningen til en fælles læseoplevelse.
- Stil bøger i børnehøjde.
Sæt bøger frem, så barnet kan se og røre dem, så det gør barnet nysgerrige på dem. - Lad barnet vælge!
Lad barnet vælge bogen, I læser, og hvor I læser henne. Højtlæsning kan foregå hvor som helst. - Tal om bogen.
Kommentér billederne under højtlæsningen, stil åbne spørgsmål, forklar svære ord og gæt sammen, hvad der sker. - Giv jer god tid.
Hold pauser og giv barnet tid til at svare. Følg barnets idéer undervejs og leg med historien. - Husk, at gode læsevaner tager tid.
Jo mere I læser, jo nemmere bliver det. Det er vigtigere, at I får en god oplevelse, end at I læser bogen færdig.