Litteratur

Årets bedste tegneserier og graphic novels

Lørdag d. 7. juni uddeles den store danske tegneseriepris Pingprisen. Prisen hylder hvert år de bedste danske tegneserier i en række forskellige kategorier.

Af LBR

Pingprisen 2025

Priserne gives til de bedste tegneserier og bladtegninger udgivet i 2024, og de fem nominerede i hver kategori er fundet gennem afstemning blandt Danmarks tegneseriekritikere. Nu skal en håndplukket jury finde vinderen blandt de nominerede. 

Kategorierne er: 

  • Bedste danske tegneserie
  • Bedste danske debut
  • Bedste internationale tegneserie
  • Bedste internationale tegneserie på dansk
  • Bedste børne-/ungdomstegneserie
  • Årets journalistiske tegner 
  • Æresprisen

Priserne gives til de bedste tegneserier og bladtegninger udgivet i 2024, og de fem nominerede i hver kategori er fundet gennem afstemning blandt Danmarks tegneseriekritikere. Nu skal en håndplukket jury finde vinderen blandt de nominerede. 
Hovedprisen er selvfølgelig Årets bedste danske tegneserie, hvor fem danske tegneserier er nomineret: 

  • Aksel Studsgarth og Daniel Hansens dystre noir-neglebider Alva i mørket blander horror, magi og sagnvæsener i en blodig fortælling om klatretyven Alva.
  • Lars Kramhøfts samling af dagsstriber for Information i Byens lys 2022-2023 lader eksil-jyden og forfatterspiren Jacob forfølge sine drømme i hovedstaden.
  • Benni Bødker og Christian Højgaards makabre, historiske thriller Meschugge skildrer et København anno 1907, hvor byens jødiske ghetto rystes af et bestialsk mord.
  • Anne Mette Kærulf Lorentsen bedriver familie-arkæologi med den personlige Min farfars krig, hvor nutiden trækker tråde tilbage til farfaderens deltagelse i 1. verdenskrig. 
  • Mette Vedsø og Sofie Louise Dams følsomme børnetegneserie Team Vildmark undersøger mobberi og bagtalelse i fortællingen om pigen Bosse, der er i klemme mellem sine to meget forskellige veninder.
BogforsiderPingprisen2025
BogforsiderPingprisen2025

Stor prisfest 
Pingpriserne uddeles hvert år ved en stor prisfest, hvor tegneseriebranchen samles for at hylde årets bedste tegneserier og skaberne bag. Billetter kan købes via pingprisen.dk. Alle er velkomne. 

Hvem står bag?

Pingprisen er etableret af tegneseriemagasinet Nummer 9 og Dansk Tegneserieråd, og samarbejder med Storm P. Museet, der gavmildt har ladet Pingprisen bruge pingvinen fra Storm P’s klassiske tegneserie ”Peter & Ping”. Læs mere om Pingprisen her.

Sponsorer og samarbejdspartnere:

Danmarks Biblioteksforening, Danske Bladtegnere, Tegnerforbundet af 1919,  ANIS – The Danish Animation Society, The Animation Workshop, Christensen Grafisk og Københavns Kommune/Islands Brygges Kulturhus.