eReolen og GOs hjemmesider lukker – og flytter ind på vores hjemmeside
Inden længe vil du kunne finde eReolens funktioner og indhold her på bibliotekets hjemmeside.
eReolens og GOs hjemmesider lukker – men appsene fungerer som hidtil, og GO er allerede flyttet ind.
Af biblioteket

Snart vil eReolen.dk og eReolenGO.dk, som du kender dem, lukke ned og blive erstattet med nye løsninger på bibliotekets hjemmeside.
- eReolenGO.dk: Tilbuddet til børn mellem 7 og 14 år kan allerede nu findes på www.GO.hjbib.dk
- eReolen.dk: Hvis du ønsker at læse og lytte til eReolens materialer på web, kan du også allerede nu låne lydbøger, podcasts og ebøger her på hjemmesiden. Du vil altid kunne fortsætte med at lytte eller læse i eReolens app efterfølgende.
- Du vil fortsat kunne bruge eReolens og GOs apps med de funktioner, du kender.
Hvordan bruger du eReolen på bibliotekets hjemmeside?
- Du kan altid se, hvilke bøger du har lånt, under MIT OVERBLIK i højre hjørne.
- Du kan orientere dig i, hvor mange digitale lån biblioteket tilbyder, under BRUGERPROFIL.
- Oplever du problemer med appsene, er det ligeledes under BRUGERPROFIL, du finder dit support-ID, som du skal bruge, når du kontakter eReolens support: eReolen | Hjørring Bibliotekerne
- Ønsker du at læse eller lytte til en podcast, ebog eller lydbog via web frem for appen, kan du låne, prøve, reservere og streame den her fra siden. Hvis du vil læse og lytte offline, er du nødt til at benytte appen som hidtil.
- Hvis du ikke allerede er logget ind på hjemmesiden, bliver du ved LÅN og RESERVER bedt om at logge ind. PRØV kræver ikke login.
- Appsene – både eReolen, GO og Libby (eReolen Global) kan benyttes som hidtil.