Virkelige vikinger

Hjørring Biblioteks sommerudstilling 2026 sætter fokus på vikinger; historiske vikinger, hvordan livet var i vikingetiden og nordisk mytologi.

Men hvad ved vi egentlig om vikingetiden? Det kan du blive lidt klogere på her.

Hvornår var vikingetiden?

Årene 793-1066 er den bedst kendte markering af den periode vi i dag kender som vikingetiden.

Året 793 markerer angrebet på det kristne kloster i Lindisfarne i det nordlige England, og 1066 markerer dødsåret for den norske konge Harald Hårderåde, der er kendt som ”den sidste viking”.

Denne periodisering er imidlertid først blevet skabt i 1800-tallet, hvor en øget interesse for det skandinaviske krigerfolk blev udbredt, især i Nordeuropa.

Vikingetiden skal derfor ses som en del af den tidsperiode vi kender som middelalderen, der ligeledes er en periodisering, som er blevet tildelt perioden senere hen.

Hvem var vikingerne?

En af udfordringerne ved at forstå vikingerne er, at vikingerne ikke havde tradition for at skrive. Udover runesten har vi ingen kilder skrevet af vikingerne selv.

Det vi kender til vikinger, som er blevet skrevet ned, er enten skrevet ned længe efter vikingerne raserede i Europa – bl.a. Snorri Sturluson (1179-1241), som er hovedkilden til vores viden om de nordiske myter og sagn – eller skrevet af vikingernes fjender af forskellige krønikeskrivere; munke fra bl.a. England og Frankrig, som af gode grunde så vikingerne i et meget fjendtligt lys.

Derfor har synet på vikinger indtil for ganske nyligt ofte været præget af myter, og linjen mellem fakta og fiktion har været meget tynd.

Myten om vikingerne som krigere med horn i hjelmene er opfundet i 1800-tallet. Et af de steder, hvor dette blev implementeret første gang, var i den tyske komponist, Richard Wagners, operaer, som blandede myter om det germanske folk, der bekrigede romerne, sammen med myterne om de skandinaviske krigere.

En anden almen misforståelse er, at alle mennesker i Skandinavien var vikinger. Ifølge bl.a. arkæolog Jeanette Varberg, var vikinger i vidt omfang sørøvere, og ikke et fællesbegreb for befolkningen i Skandinavien, som hovedsageligt bestod af bønder ligesom det var tilfældet i andre europæiske lande.

Vikingernes indflydelse på Europa skal dog ikke underkendes. Deres ry som krigere åbnede muligheder for at tjene den østromerske – også kendt som den byzantinske – kejser som elitesoldater kendt som ”væringer”; en position, der kunne være meget indbringende for de nordiske krigere.

Arkæolog Sarah Croix, som har skrevet bogen Den sidste viking, beskriver, hvordan Harald Hårderåde tjente som væring, og skabte sig derved både et ry og en formue, der gjorde det muligt for ham senere at blive udnævnt som konge af Norge.

Vikinger i dag

Vikinger, vikingetiden og nordisk mytologi optræder overalt, både i den internationale populærkultur i form af f.eks. tv-serien Vikings, men så sandelig også i Danmark.

Vikinger – ganske vist ofte portrætteret iklædt hjelme med horn – optræder på firmalogoer og figurer, som kan købes i turistbutikker. Byer som Odense og størstedelen af vores ugedage er opkaldt efter de nordiske guder.

Vikingernes verden er ikke kun en del af fortiden, men også en del af vores nutid.

Hvis du er interesseret i vikinger, så kom forbi vores sommerudstilling. Vi har også masser af bøger om vikinger du kan låne.