
- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Standard: Gratis
- Bibliotek
- Hjørring Bibliotek
- Adresse
-
Østergade 30
9800 Hjørring
Danmark
Danmark overtager EU-formandskabet midt i et historisk stormvejr. Skal vi sige farvel til den verdensorden, vi har taget for givet i 75 år? Og skal Europa forberede sig på at være ”alene hjemme” i en verden, der synes farligere og mere uforudsigelig, end nogen ville have forventet for få år siden?
Sådan lyder det fra Clement Behrendt Kjersgaard (f. 1975). Som 16-årig drog han til Hong Kong, hvor han tog sin studentereksamen, og derefter blev han optaget på Universitetet i Oxford, hvor han læste filosofi, politik og økonomi. I 2002 grundlagde Clement nyhedsmagasinet RÆSON og i 2021 historiemagasinet ÆRA.
Siden 2004 har han arbejdet for DR som ankermand på bl.a. “Debatten, “Deadline”, en lang række talkshows og programmer om internationale forhold, herunder “Verden efter valget” (om USA, 2024), “Vejen til Berlin” (om det tyske valg, 2025) og “Verdenssituationen med Clement” (2025).
Foredraget følges op med god tid til spørgsmål og debat.
Arr. i samarbejde med FOF Vendsyssel og finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via billetlink. Husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret, så en anden kan få din plads.