Litterær folkehøring/debat og tekstlæsning: Fik vi naturen tilbage?
- Tid
- 15:30 - 17:30
- Pris
-
Standard: Gratis
- Sted
-
Hjørring Bibliotek
Østergade 30,
9800 Hjørring
Bibliotek
Hjørring BibliotekHvor stor en forskel gør det reelt for naturen, at du gør din parcelhushave ”vild med vilje”? I 2020 kunne hele Danmark i DR-programmet ”Giv os naturen tilbage” med bonderøven Frank følge, hvordan Hjørring Kommune tog fat på at skabe bedre forhold for sommerfugle, bier og vilde planter og øge biodiversiteten. Men har vi rent faktisk fået naturen tilbage, eller er det allerede for sent? Vi får en opdatering fra kommunens naturfolk på, hvordan det egentlig gik med biodiversiteten, efter bonderøven besøgte Hjørring. Deltagere fra projektet dengang fortæller. Og så skal vi debattere, hvorfor vi skal gøre en indsats for at få naturen tilbage – er det for naturens skyld eller for vores egen? Vi skal også sammen lytte til skønlitterære tekster, der sætter ord på menneskets forhold til naturen. Vi slutter med workshops, der sætter en ekstra vinkel på dagens debatemne.
I samarbejde med Grøn Guide i Hjørring.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via billetlink.