Mød BIOLOteket på Naturmødet
Du finder Hjørring Bibliotekerne på stand 80 under hele Naturmødet.
Af Lene Høg
I vores telt kan du slappe af ved klippe-klistre-bordet, snuppe en pause med en god bog eller få hjælp til bibliotekstilbud som f.eks. eReolen.
Vi har også sjove, hyggelige og tankevækkende aktiviteter alle tre dage! Se programmet her:
Torsdag d. 28. maj
Kl. 10-12: LitteraGÅtur: Botanik på byens kirkegård
Vi kridter vandreskoene og går en tur til Emmersbæk Kirkegård. Her viser Johannes Skov, tidligere stadsgartner i Hirtshals Kommune, os rundt og fortæller om ideer og tanker bag den smukke kirkegård. Undervejs gør vi stop i naturen, lytter til små fortællinger og drikker en kop kaffe. Turen er 6-7 km, starter på Hirtshals Bibliotek og slutter på Bibliotekernes Stand på Naturmødet.
Kl. 14-19: Krea og konkurrencer
Bibliotekets personale hjælper ved krea-bordene, hvor du kan folde de smukkeste blomster af kasserede bøger. De udfordrer dig også gerne i et valgfrit brætspil og står - selvfølgelig - klar til at anbefale en god naturbog. Husk også at deltage i konkurrencerne for hele familien. Der er flotte præmier på spil!
Kl. 17: Minikoncert med Mikkel Mayur
Snup en musikalsk pause midt i Naturmødet og lyt til den lokale singer-/songwriter Mikkel Mayur! Mikkel tager dig med på en rejse, der strækker sig fra de små ting, der kan røre sig i hjertet, til de store følelser, der fylder verden på godt og ondt. Biblioteket sørger for lidt godt til ganen under koncerten.
Fredag d. 29. maj
Kl. 12-19: Krea og konkurrencer
Bibliotekets personale hjælper ved krea-bordene, hvor du kan folde de smukkeste blomster af kasserede bøger. De udfordrer dig også gerne i et valgfrit brætspil og står - selvfølgelig - klar til at anbefale en god naturbog.
Vi byder på en uhyggelig historie for interesserede børn og mulighed for at stikke hånden i de klamme følekasser. Husk også at deltage i konkurrencerne for hele familien, hvor der er er flotte præmier på spil!
Lørdag d. 30. maj
Kl. 10-16: Krea, konkurrencer og insekthoteller
Kig forbi og lav dit eget insekthotel – lige til at hænge op hjemme i haven! Vi hjælper ved krea-bordene, hvor du kan folde de smukkeste blomster af kasserede bøger. Bliv udfordret i et valgfrit brætspil og få anbefalet en god naturbog! Husk også at deltage i konkurrencerne for hele familien. Der er flotte præmier på spil.
Kl. 10.30: Minikoncert med Peter Krogh
Den lokale spillemand Peter Krogh underholder med sin guitar og egne, originale sange om fiskeri og natur. Kom og slap af i vores loungeområde og nyd Naturmøde-stemningen!
Kl. 11-12 og kl. 13-14: Smag vores Vendelbofalafler!
Café Lige efter Bogen serverer smagsprøver på lækre Vendelbofalafler – en grøn forfriskning til at stille den lille sult.
Alle dage
Læg en brik (eller flere) i vores fælles puslespil! I teltet finder du også en loungesofa, hvor du kan tage et hvil, sidde og læse, spise eller bare slappe af et øjeblik.