
Om dette arrangement
UDSOLGT! Grønne hverdagstips med Signe Wenneberg
Grøn Guide og Hjørring bibliotekerne præsenterer Signe Wenneberg
Kom og bliv inspireret til at leve meget mere bæredygtigt, meget billigere og meget mere klimabevidst i hverdagen.
Der er nemlig mange små ting, vi kan gøre i vores hverdag for at passe på det miljø, vi giver videre. Bæredygtighed, klima og miljø behøves ikke altid at være tungsindigt og med en følelse af dommedag – med optimisme viser Signe Wenneberg eksempler fra nogle af de ting, hun selv har været involveret i, så kan vi grine af det: Det handler blandt andet om Burhønsenes Befrielsesfront, stop for madspild, bæredygtigt byggeri og klimaaktivisme.
Med udgangspunkt i mottoet ”ingen kan gøre alt – men alle kan gøre noget” taler vi om hvad vi borgere, forbrugere og helt almindelige mennesker selv kan gøre i hverdagen – også når alt det med bæredygtighed og klima lyder meget abstrakt.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding af hensyn til begrænset antal pladser.