Adventskalender - 4. søndag i advent…

Kunst og krig 

Peter Løhr: ”Hulemennesket”  

Lars anbefaler dette portræt af en dansk guldalder-maler:

- Peter Løhrs debutroman ”Hulemennesket” er en biografisk roman om den danske guldalder-maler Johan Thomas Lundbye. Bogen starter hårdt og brutalt med, at Lundbye er blevet ramt af et mystisk vådeskud - blot få dage inde i treårskrigen i 1848. Herefter spoles tiden nogle få år tilbage, hvor vi følger Lundbye, fra han ankommer til Rom og flytter ind i en lejlighed med sin ven, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau, hvor også maleren Thorald Læssøe bor. Trioen af danske kunstnere er kollegaer, men også konkurrenter. Det handler i bund og grund om at blive ”Den nye Thorvaldsen”, efter den kendte billedhugger Bertel Thorvaldsen er død 1844.  

Romanen følger de tre kunstnere, med særligt fokus på Lundbye, som lider af både storhedsvanvid og depression og i det hele taget har det svært i Italien. Lundby melder sig som frivillig til treårskrigen i 1848 og bliver altså dræbt af et vådeskud få dage inde i krigen som kun 29-årig. Spørgsmålet er så, om det i virkeligheden var et selvmord? Flere ting peger i den retning - men dén historie skal helst ikke se dagens lys. Det ville blive betragtet som en skandale, og folk skal hellere tro, at Lundbye faldt i kamp for sit fædreland som en modig soldat. 

Alt i alt en virkelig interessant roman, hvor man kommer tæt på den tids store, danske kunstnere og deres plagede sind, ikke mindst.  
 

Musikken som lyspunkt i en mørk tid

Anne Lise Marstrand Jørgensen: ”Sange om stilhed og hjem”

Lone fortæller om Marstrand Jørgensens roman:

- Anden Verdenskrig er åbenbart en uudtømmelig kilde til nye bøger, og denne er en af de særlige, der vælger en - i hvert fald for mig - ukendt vinkel. Man følger et barn på flugt - en pige, der af sin mor "forklædes" som en dreng for at gøre alting lettere. Gennem en næsten umenneskelig tur sammen med andre tyske kvinder og børn ender de flygtende ved en slags tilfælde i København, hvor de interneres i en flygtningelejr. Det er en fortælling om hårde skæbner, overlevelsesstrategier og både umenneskelige og utrolige kår for mennesker, der er blevet fanget i en krig, de ikke selv har bestemt. Ikke nødvendigvis noget, vi danskere kan være stolte af, men sådan er der så meget.

Gennem sang og musik findes der dog alligevel et lyspunkt, der viser sig at være det lille strå, pigen/drengen kan klamre sig til, og som i sidste ende bliver redningen. 
 

Thriller på thybomål 

Ingrid Nymo: "Den røde hane" 

Frederik anbefaler en thriller på thybomål:  

- I den nordvestlige udkant af Danmark er en pyroman løs. Dette vækker i sig selv uro, men det er især gennem romanens hovedperson, Roberta, at en glødende uro breder sig i hænderne på læseren.  

Roberta er midt i 20’erne. Efter et mislykket studie på universitetet er hun vendt hjem til barndomsbyen i Thy, hvor hun arbejder som hjemmehjælper, samtidig med at hun på kreativ og lettere kynisk vis forsøger at blive gravid. Landsbyen bliver en slags levende museum, hvortil Roberta ufrivilligt har købt en returbillet. Når Roberta er på hjemmebesøg, følger historierne automatisk med. Den ældre del af landsbyens befolkning flettes ind i handlingen med scener, der varierer mellem vindblæst hygge og sladder af orkanstyrke: Hvem er den person, der lusker rundt i ly af mørket og sætter ild til ting? Og er det overhovedet en dårlig ting? Der er ligeledes lagt i kakkelovnen til diskussioner om køn og psykiske lidelser ved højlys dag.

Gennem hele romanen spøger den lokale pyroman i baggrunden. Snakken går, nervøsiteten stiger. Men plottet i Ingrid Nymos roman er i lige så høj grad sproget, der slår gnister og tænder små bål mellem linjerne. Replikkerne i romanen er i øvrigt skrevet fonetisk, altså som en indfødt thybo ville udtale dem. Man behøver Thy-deligvis ikke at brænde for sin hjemegn for at skrive kærligt om den...