Feriepause

Undgå at miste din plads i reservationskøen til de efterspurgte bøger.

Selv om du i år holder ferie i dejlige Danmark, så kan der jo godt være langt til dit sædvanlige bibliotek. 

Du kender det sikkert. Du nyder ferien og ser frem til et par uger langt væk fra hverdagen - og så tikker der en sms eller mail ind. Den bog, du har ventet med længsel på, er kommet hjem og står nu klar til afhentning… de næste syv dage!
Ikke nemt, hvis du sidder i Tyskland, Island, Norge, Færøerne eller Grønland - eller ved en pool eller strand et helt sjette sted.

Her et tip til hvordan du kan bibeholde din plads i reserveringskøen:Hvis du sætter dine reserveringer på pause, mens du holder ferie, bliver de ikke aktiveret, i den periode du er "udenbys".
Det vil sige: Hvis du står som nummer 1 på listen over reserveringer, bliver du stående der, indtil du er vel hjemme igen.
Først dér, bliver bogen taget fra til afhentning af dig. Du beholder din plads i reserveringskøen og rykker ikke længere ned.

Sådan sætter du reserveringer på pause:

Du kan selv sætte reserveringerne på pause via hjemmesiden.

  • Log ind på www.hjbib.dk med dit CPR-nummer/lånernummer og pinkode
  • Klik på "Min konto"
  • Klik  på "Brugerprofil"
  • Udfyld start- og slutdato for din fraværsperiode.
    Hvis du vælger en startdato der er tidligere end 5 dage fra nu, risikerer du at reserveringer når at blive opfyldt alligevel.
  • Klik "Gem"  

 

Der er altid en undtagelse

Fjernlån: Hvis biblioteket modtager fjernlån - altså materialer bestilt på andre biblioteker- til dig i ferieperioden, bliver de sendt retur, og du skal bestille igen.

Brug for hjælp?: Du kan også ringe til os på tlf. 72 33 48 00, så hjælper vi dig gerne.